Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIEN BY.
87
kommunestyret. Under thraniterbevægelsen var der endel
sammenkomster og demonstrationstog.
Først i 70-aarene viste sig nogen større interesse for
kommunale og politiske spørgsmaal hos mængden af de
stemmeberettigede blandt Skiens indvaanere.
En landsudstilling holdtes i Skien i 1891.
Undergrunden. Skien by er bygget paa lag, tilhørende deri
siluriske formation, og disse lag stryger mod vestnordvest med
omtrent 25° fald mod ostnordost. Det faste fjeld er blottet paa
mange steder inden byens grændser. Forrykninger lader sig
paa-vise, ligesaa er lagene tildels gjennemsat af gange, f. eks. gange af
diabas i Klosterfossen. Lagene, hvorpaa Skien by hviler,
tilhører den etage, som er benævnt etage 4, trinucleusskifer og
iso-teluskalk.
Sandblandet ler og sand paa ler danner paa mange steder
undergrunden i Skien by.
En forrykning kan sees for eksempel ved Klosterfossen.
Denne fos styrter mod sydost i en trang dyb kløft. Ved
broen staar paa begge sider af kløften kalksten rig paa
forsteninger. En gang af grønsten (diabas) gaar nær broen og kan
sees fra denne, gaaende over kløften i retning fra syd mod nord;
de to dele af gangen paa begge sider af kløften staar lige over
for hverandre, men de passer ikke, om man tænker sig kløften
klaffet sammen; thi gangen falder paa den ene side mod øst og paa
den anden side mod vest. Dette kan forklares ved en
forskyvning af fjeldet paa begge sider af en høide af 10 meter.
Forrykningen fra Klosterfossen gjenfindes paa den anden side
af Skienselven ved Follestad. Forrykningen gaar efter dette tvert
over elven.
Skiens havn, hvis nordligste del kaldes Bryggevandet, dannes
af Skienselven og er eiendommelig derved, at fossene falder ved
eller i havnen. I selve havnen er vandet ikke altid helt ferskt;
thi det hænder, at man fisker hvitting og flyndre inde paa
Skiens havn.
Til Skiens havn er en temmelig besværlig og lang adkomst;
særlig ved Graaten er et vanskeligt sted paa grund af strøm og
skjær. Imellem Graaten og toldboden er stadig stærk strøm, der
særlig er generende i flom.
Graaten-løbet blev ca. 1890 med bidrag af staten rettet og
udsprængt til 6 meters dybde. Fra 1894 har en
dampmudder-maskine holdt renden op til den indre havns brygger opmudret
til 18 fods dybde. Efter kanaliseringen har elven udover til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
