Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRANGEDAL HERRED.
139
Rollingerne, hvis sydlige skraaning ligger i den nordligste
del af denne landstrækning, adskilles ved:
Grytedalen fra en fra Fagerlifjeld i Kviteseid
kommende fjeldryg. Denne dal, i hvis bund Grytevatn ligger, har
kun et par sætre.
Fag er li fjeldakslen er inden Drangedal herred 600 til 700 m. høi,
ovenpaa temmelig flad med enkelte låve toppe og med svagt
fald til alle sider. Mod syd er der et høitfjeldskar, hvor
gaarden Gjuve ligger; sydligt følger en fra Bliksfjeld paa
grændsen mellem Kviteseid og Nissedal gaaende aksel, der igjen mod
syd begrændses af Mjaavasbækkens skar.
Søndenfor dette skar kommer Løvaasheien og Skarsfjeld.
Skars-fjeld er her det mest dominerende fjeld.
Subdølelvens dalføre følger saa sydligt; det er i
den øvre del trangt, længere nede bliver det mere aabent og har
her, navnlig paa den nordre dalside, adskillig dyrkbar mark, og
er godt bebygget. Ved en lav, langstrakt aasryg, der kommer
ind fra Nissedal, skilles det fra
Graveaaens dalføre, et ubeboet fjeldskar, der
fortsætter mod vest ind i Nissedal herred.
Søndenfor følger en fjeldstrækning, hvis høieste punkt er
Veslefjeld, 725 in. (tr. p.), hvis top er skogbar. Her er flere
tverdale, der mod syd skraaner svagt ned til
Gauteelvens dalføre, der begynder i grændsen mod
Nissedal paa nordsiden af Heijeitelen og gaar først sydøstlig som
et ubeboet fjeldskar; det sænker sig saa pludselig mod Bjaarvatn
og gaar i en bue mod syd, øst og nordøst som en temmelig
aaben, ubebygget fjelddal; sydøst for Veslefjeld bøier dalen mere
østlig og udmunder midt paa Bjaarvatn i hoveddalen. Mod syd
gaar en sidedal,
Sjøvaselvens dalføre, der er en fjelddal med endel
sætre; den danner den vestlige begrændsning for en fjeldstrækning,
der mod vest fortsættes ind i Nissedal herred, og hvis høieste
toppe i Drangedal er Heijeitelen og Rapstølknatten i grændsen mod
Nissedal og det østligere Hauglifjeld.
I den øverste del forgrener Sjøvaselvens dalføre sig, og her
ligger flere vande skilte ved aaser, der kun hæver sig lidt opover
dalens bund.
Østenfor Sjøvaselvens dalføre ligger en forholdsvis flad
fjeldstrækning, paa hvilken flade låve aaser og store myrstrækninger
veksler; længere østlig, mod Storelvens dalføre ligger Jeskefjeld
med mange toppe, den høieste 580 m. o. h.
Storelvens dalføre begynder mellem Bjørnhei knatten og
Bostrakfjeld og fortsætter mod nord til Bjaarvatn i et af
Vehus-bækken gjennemstrømmet fjeldskar; Storelvens dalføre gaar først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
