Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
BRATSBERG AMT.
Ved Holte i nærheden af hovedkirken er der paa et fjeld
nogle levninger af en skanse, hvis stene nu for det meste er
bortførte til mure paa gaarden. Ruinen kaldes af almuen
«Graa-top-slottet», aabenbart fordi sagnet har sat den forbindelse med
den fra urolighederne i Erik af Pommerns sidste regjeringsaar
bekjendte bondehøvding Halvord Graatop.
Drangedal Im man u eiskirke er en korskirke af
tømmer, opført 1780, med 460 siddepladse; den tilhører endel bønder.
Paa en tavle findes angivet navnene paa præsterne siden
reformationen.
Drangedal hovedkirkes gamle navn var Herikseiås kirkja i
Drangadali.
Af Drangedal stavekirke var efter besigtigelse i
1668 alene koret af stav tilbage; den er nu nedrevet.
Tørdal Taborkirke er en korskirke af tømmer, opført
1806—1808 med 390 siddepladse.
Bjår kirkja i Tyridali var Tørdal annekskirkes gamle navn.
Tørdal stavekirke (i 1668 svaler rundt omkring) er nu
nedrevet.
Legater. Enken Marichen Knudsdatter Solberg skjænkede
renten af 700 spd. til præstegjeldets fattigkasse.
Kapitalen blev overdraget til fattigkassen i 1841.
Nielsmund Stiansen skjænkede 50 spd., hvis renter aarlig
anvendes «til skolevæsenets fremme».
Hovedveie*). Hovedveien fra den vestlandske hovedvei i
Sannikedal, og som er fortsat til hovedveien gjennem Vraadal,
er indtil Mærkebæk udført i aarene 1866—70 som chaussée med
maksimumsstigning 1 : 20 og kjørebredde 3.8 og 2.5 m. Stykket
herfra til Drangedal er udført i 1874—78, ligeledes som chaussée
med maksimumsstigning og veibredde som det førstnævnte stykke.
Som veidække er anvendt stenunderlag med sanddække.
I 1880—83 er udført stykket til Traaebro og i 1883—86 fra
Traaebro til Steane i Vraadal; det sidste stykke med
maksimumsstigning 1 : 15, veibredde 2.25 paa alle kostbarere steder og med
svagt veidække, idet veien er antaget at faa størst betydning
som vintervei.
Større broer er der ved Strand, Tørnes, Rydningen, Bostrak,
Grave (2) med fl.
Veiens længde inden Drangedal herred er 68 km.
Andre rodelagte kjøreveie. Vei fra Traaebro bro i
hovedveien nær gaarden To til Sneaas veiskille er en gammel,
•) Beskrivelsen af veiene i alle herreder er gjennemgaaet og de sidste
nybyggede veie tilført af amtsingeniør L. Grung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
