Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
.BRATSBERG AMT.
Grubedrift. I Skaatø herred holdes i frist følgende
gruber: . v
Fru Ankers grube, grevinde Wedels grube, gamle grev
Ferdinands grube, gamle Kaasefjeld grube, nordre Kaasefjeld
grube, Tangmyr grube. Heimyraas gruber, Bjørnaas gruber,
Bukkefjeld gruber, Ankers gruber, Kaistad Gruber ved Kaistad,
nordre.
Paa Langø og Gumø ligger mange gruber. Det vigtigste
ertsdrag gaar midt paa Langø fra Vestre og Østre Bjørnaas over
Myrskjærpet, Christine og Halvorsens gruber til fru Ankers grube,
derfra over Neues Gliick, Fr. Kaas, Oldermands skjærp, Vestre
og Østre Rønning til grev Wedel og grevinde Wedel —
fremdeles over store Kaja, Caroline Wedel, Nordgangs skjærp, Vestre
og Østre Kampehaug, ældgamle Grube og Snippe, samt Kaas grube.
Alle disse gruber ligger paa et eneste drag. Et andet drag gaar
over Høimyraasen. Videre er der skjærp langs vestkysten af
Gumø og i nærheden af Kjørebund paa Langø.
Isoleret ligger Kaasefjeld grube samt P. Ankers grube.
Ertsen paa den store grubelinje er magnetjernsten,
undertiden med jernglimmer.
En stoll nærved Østre Langø gaard løser gruberne lige til
grevinde Wedels grube.
Høimyraas gruber ligger paa et ertslag i hornblendeskifer.
Ertsen er paa denne linje jernglands og magnetjernsten, og
malmen er, i modsætning til den forrige linjes, kvartsrig.
Gruberne har tilhørt dels Fritzø og dels Bærums jernværk;
førstnævnte værk har ogsaa havt gruber paa herredets fastland, af
hvilke de paa Nordre Kaistad ved Kragerø var de vigtigste.
Driften i Langø gruber standsedes i 1868 efter en
produktion fra aaret 1790 af 428 407 tønder eller ca. 200 000 tons
malm ä 45%—50% jern.
Efter en af bergmester Paaske opstillet beregning skulde
ved Langøgruberne med en produktion af 20 000 tons aarlig
kunne udvindes malm med 45% jern for kr. 4.64 pr. ton.
Omkring Kragerø er især paa Frydensborgs grund i ældre
tider uddrevet apatit.
Nogle apatitførende gange forekommer paa og ved Valberg.
Flere feltspathbrud er der i herredet. Paa Skaatø er anlagt
en feltspathmølle.
Bruddet paa en gang ved gaarden Kalstad er det største.
Gangen er paa det bredeste 17 m. og har en længde af 40 m.;
den indeholder næsten blot feltspath og kvarts i godt adskilte
partier. Beliggenheden er slig, at man paa en kort selvvirkende
traadbane kan bringe feltspathen direkte i skibet. Euxenit
forekommer i ikke ringe mængde. Høiere op i Kalstadaasen er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
