Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANGESUND LADESTED.
221
Der udskibes lidt trælast fra Skarpenor i Langesund; denne
trælast kjøbes paa vestsiden af Rognsfjorden og fra Aaby.
Der hugges endel telegrafstolper og paaler.
Toldindtraderne i budgetaaret 1897—98 var i Langesund
kr. 4 400.
Der er 1 rettighed til udskjænkning og udsalg af brændevin:
Samlaget med udskjænkning og udsalg i samme hus.
Af rettigheder til udskjænkning af øl var der ved udgangen
af 1895 3 aarsrettigheder efter lov af 18de juni 1884; disse
rettigheder indehavdes af 1 mand og 2 kvinder. Af disse var 1
rettighed overdraget samlaget for handel med øl, som havde 1
skjænkested.
Stedet havde ved udgangen af 1890 en handelsflaade af 11
skibe, hvis redere boede dels inden stedet, dels i nærheden af samme.
Skibenes samlede drægtighed udgjorde 4 740 ton.
Stedet havde ved udgangen af 1895 en handelsflaade af
9 skibe.
Ifølge Suhm havde Langesund i 1767 34 handelsskibe.
I aaret 1783 hørte seks skibe hjemme i Langesund, og de
gik mest i fart paa England med trælast.
Antallet af fartøier, som hører hjemme i Langesund, er
tidligere angivet under skibsfart. Der var i 1898 14 fartøier af
3 548 tons drægtighed, deraf var 8 over 50 ton.
En dampbaad, som gaar i fragtfart, hører hjemme i byen.
Langesunds/j ordens bugserdampbaadselskab, hvis hovedkontor er
i Porsgrund, har stationeret 3—4 slæbedampere, som tillige er
isbrydere, i Langesund.
En redningsskøite er stationeret i Langesund fra 15de
september til 15de april.
Med haandværksindustri er i Langesund 61 personer
beskjæftiget, med smaaindustri 25.
Der var før adskillig skibsbyggeri i Langesund, og der er
endnu et værft for reparationer.
Langesund var, som før omtalt, helt fra middelalderen af
en vigtig lasteplads; havde skibsbygning, endog for bønders
regning, allerede i 1537 og 1559.
Løvendals gallei, som Tordenskjold førte, var bygget her.
«Skibet Carolina Mathilda, drægtig 319Vä Trælast, men 221
Commercelæster, en af Norges største Trælastdragere, var bygget
her,» skriver Thue i 1789.
Industri. Paa Langøen har været et saltkogeri.
Holberg beretter, «at General-Admiral Cort Adelers Fader
Søren Jensen var Kong Christian den Fierdes Forvalter over
det Kongel. Saltværk i Langesund».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
