Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIDANGER HERRED.
233
Ovenfor følger oversiluriske afleininger, ligeledes af en række
af kalkstene og lerskifere. Denne oversiluriske formation
strækker sig fra Eidangerfjorden mellem Ørstvet og Øvald til
Skienselven mellem Frednes og Skjærstrømmen. Ogsaa af denne
formation er der tre etager i Eidanger, og disse falder ligeledes i
regelen mod øst.
Kalkstenen benyttes paa enkelte steder til kalkbrænding eller
brydes til grundmursten, hvortil den er vel skikket.
Forsteninger er saare almindelige, saaledes er der mange ved
Saltboden, fra Raskenlund, henimod Hærø, ved Hærø, Bjørntvet
og mange andre steder.
Ovenpaa de yngste oversiluriske kalkstene med de
mangfoldige forsteninger ligger i Eidanger røde og grønlige lerskifere,
røde og graa sandstene, med kvartskonglomerat. Disse lag kan
iagttages i Valleraasen. Denne formation danner mager
jordbund.
Mørkegrøn augitporfyr strækker sig fra Eidanger præstegaard
langs Bjørkedalens vestside.
Syenitfeltet har her en betydelig udstrækning. I Eidanger
danner syeniten hele strøget østenfor Eidangerfjorden og de fleste
af øerne, samt hele egnen øst for Bjørkedalen. Syeniten forvitrer
vanskelig; den danner derfor en mager jordbund, men taalelig god
skogbund.
Paa silurlandet veksler skogbevoksede rygge med dyrkbart land.
Sandstenen i herredet, hvilken forekommer paa strækningen
nordenfor Eidanger station, er tyndt skogbevokset. De af aur
bestaaende strækninger om Eidanger kirke er god bund for skog.
Paa strækningen fra Eidanger op imod Porsgrund, hvor ogsaa ler
forekommer i undergrunden, er der god jord og dyrket land.
En del af herredet har afløb til Skienselven og en del til
Farrisvatn.
Herredets vasdrag er forøvrigt ubetydelige; flødbare elve
er der ikke i herredet. De betydeligste elve er Bjørkedalsbcekken,
Kjendalsbækken samt Dybdalsbcekken; den første falder ud i bunden
af Eidangerfjorden, og den sidste i Langangsfjorden.
De mange ganske smaa bække er af betydning for herredet,
da de ved opdæmning giver gode isdamme.
Nedslagsdistrikter:
Kiil.2
Skienselven.........11.(i
Slemdalselven og Farrisvatn . . . 21.5
Bjørkedalsbækken.......19.6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
