- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
235

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HIDANGER HERRED.

235

i nord, og videre ved det smale og krogede sund mellem Oksø og
Smedholmen i nord og Sandø, Løvø og Finsholmerne i syd.

Ormefjorden gaar fra Hestholmen ind ca. 4 km. og er meget
uren. Vestenfor den kommer :

Langangsfjorden, 6 km. lang og temmelig ren.

Begge disse forener sig udenfor i sundet Kalven mellem Haaøen
i øst og Siktesøen, Arøen m. fl. øer i vest, og Kalven fører over
til Helgerofjorden og Langesundsfjordens ydre del. Kalven er
uren. Mellem Siktesøen og Arøen kan man passere fra Kalven
til Dybingen; her er desuden flere, men smale og vanskelige sund
mellem øerne. Gjennem det trange Vrangsund mellem Haaøen
og fastlandet staar Kalven og Langangsfjorden i forbindelse med
Mørjefjorden, der er temmelig ren. Der kan ankres ved Mørje
paa 11 å 15 m. vand og lerbund.

Frier og tildels ogsaa de øvrige fjorde fryser til i almindelig
kolde vintre.

K1 i m a t e t er i det hele godt i Eidanger; øerne og de ydre
dele har mere sjøluft end de indre dele, gjerne noget mildere
om vinteren, saa det ofte hænder, at det regner paa øerne,
medens det sner længer inde i herreret. Der ude pleier det være
tidligere bart og tidligere grønt om vaaren, men til gjengjæld er
sommervarmen ikke fuldt saa stærk.

Jordsmonet er dels sandblandet, dels lerblandet muldjord.

Den dyrkede mark findes i det hele fornemmelig i herredets
vestlige del. og noget paa de løse masser i Bjørkedalen; i liden
udstrækning er der dyrket mark i Kjendalen, hvor der dog er
noget uopdyrket, men for opdyrkning skikket land. Lidt dyrket
jord er der ogsaa ved Aaklungen. Langs kysten af fjordene og
paa øerne er der ogsaa noget dyrket mark, meget paa siluren
mellem Frier og Eidangerfjorden. Jordbunden er muld, blandet
med noget sand og ler. Paa de siluriske kalkstene trives
kløveren godt. Eidanger har den største procent dyrket land af
herrederne i Bratsberg amt.

Der dyrkes havre, byg, hvede, rug, almindeligst som vintersæd,
lidt erter og vikker.

Poteter dyrkes temmelig meget.

Der er ikke synderlig nyland ryddet i de senere aar.

Dyrkningen af korn er aftaget lidt, medens dyrkningen af
poteter og turnips har tiltaget lidt.

Dyrkning af engfrø er ubetydelig.

Antallet af meie- og slaamaskiner er tiltaget, saa at der er
ialt 63 saadanne maskiner. Der er en radsaamaskine i herredet.
Brugen af bedre maskiner er bleven almindeligere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free