Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJEKPEN HERRED.
259
Selve Gjerpens areal uden byerne udgjør efter den officielle
statistik 380.91 km.2, hvoraf 364.71 er land og 16.20 er indsjøer
og elve.
Moelvens dalføre gjennemskjærer herredet i den største
del af dets længde; i den sydlige del er et af talrige elve og
bækkedrag gjennemskaaret slettelandskab, der i herredets sydvestlige
del støder til Skienselven. Herredet deles paa denne maade i
tre dele:
Landet øst for Moelvens og Skienselvens dalfører,
Moelvens og Skienselvens dalfører og landet vest for Moelvens
dalføre.
Landet øst for Moelvens og Skienselvens
dalfører er den vestre del af fjeldstrækningen mellem Moelvens
dalføre (Gjerpendalen) og Slemdalen; mod nord fortsætter den ind i
Sandsvær. Denne strækning har sin største høide i den
nordlige del, hvor den hæver sig omkring 700 m. over havet.
Fjeldene er i høiden som regel flade, men har steilt fald
— især i herredets nordlige del — mod Moelvens dalføre. I
den sydlige del blir det et stærkt kuperet aasland.
Nordligst er Bølene, 653 m., og det trigonometriske punkt
Blaafjeld, 658 m. høit, de største høider.
Ved et høit fjeldskar, hvori litle Økteren og et par
sætre ligger, og hvorigjennem fører vei til Vanebusæter i
Slemdal, skilles dette fjeld fra en sydligere fjeldstrækning, hvis
høieste punkter er Reipeknuteme (630 m.) i grændsen mod Slemdal
og Teigkollen (391 m.).
Ved et andet trangt og høit fjeldskar skilles igjen den
fjeldstrækning fra en anden sydligere, hvor Danserfjeld (479 m.)*) og
Pikhuen i grændsen mod Slemdal og det trigonometriske punkt
Skreihelle (ikke Skreihellefjeld), 547 m. høit, ligger.
Mod syd sænker fjeldene her sig svagt mod et bredt, mod
øst afsmalnende, vel bebygget, men af bakker og smaa aaser stærkt
gjennemskaaret dalstrøg, der kommer op fra hoveddalføret, og
hvis inderste del indtages af Heivatn. Søndenfor dette følger
igjen temmelig betydelige, men mindre sammenhængende aaser;
det trigonometriske punkt Vealøs (ikke Vealøsfjeld), 508 m. høit,
og Kveksaas adskilles ved Djupedalen, et skar med nogle pladse,
hvilket søndenfor de nævnte fjelde forgrener sig mellem de
låve, skogbevoksede aaser, der strækker sig nedover til grænd-
*) Naar der ovenfor I pag. 27 staar angivet Dansebjergene som høieste
fjeld i Gjerpen, da er dette en feiltagelse. Det høieste grændsefjeld
mellem Luksefjeld og Saude er Narefjeld, 787 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
