- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
260

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260

.BRATSBERG AMT.

sen mod Eidanger; imellem disse aaser er en temmelig tæt
bebygning. Mod vest begrændses disse aaser af Lerkupelvens aabne,
myrlændte dalføre.

Moelvens dalføre eller Langerudsdalen er den sydlige
fortsættelse af Langerudsdalen i Sandsvær herred og er, hvor den
omtrent i vasskillet mellem Logens vasdrag og Skiensvasdraget
kommer ind i herredet, et trangt fjeldskar med myrlændt
bund; kun nogle sætre ligger her. Den sender en sidedal mod
øst, hvilken danner den sydlige begrændsning for Solemsfjeld,
høieste top (Vardefjeld 785 m.), af hvilket den sydligste del
tilhører Gjerpen, og som sænker sig ned mod den nævnte forgrening
af dalen og mod Økteren. Foruden hoveddalen, i hvilken
Mo-elven, eller som den her kaldes Besstulelven, strømmer, er der
en sidedal, hvori Økteren ligger, og som senere som en trang,
bråt fjeldkløft bøier vestlig og ved nordenden af Luksefjeldvatn
forener sig med hoveddalen. Dalen har et betydeligt fald fra
Besstul ned mod Luksefjeldvatn. Dalen og sidedalen omfatter en
fjeldstrækning, hvis øverste top er Grønnekollaas 648 m.

Søndenfor Grønnekollaas ligger i dalen det betydelige
Luksefjeldvatn, ved hvis nord- og østside. der er adskillig dyrkbart
sletteland. Søndenfor dette blir den igjen paa et stykke
snevrere, men udvider sig snart igjen til et bakkeland, der mod syd
tiltager i bredde, og som gjennemskjæres af talrige elvedrag, der
sluttelig udmunder mod Skiensvasdragets dalføre i egnen omkring
Skien ; dette bakkelandskab er et af fogderiets frugtbareste og
tættest bebyggede strøg. Dets bredde varierer mellem 3 og 4
km., og dets længde er ca. 10 ä 11 km.

Mod syd fortsættes dalføret i Skiensvasdragets dalføre, mod
øst begrændset af Lerkupelven og de omliggende myrer. I Gjerpen
har dette en bredde af ca. 2.8 km. og strækker sig sydover mod
Porsgrand, her dog afbrudt af en lav aas. Det er mest en
myrlændt, temmelig høitliggende flade, der dog ogsaa har meget
dyrkbar jord.

Landet vest for Moelvens dalføre har ogsaa sine
høieste fjelde i nord, hvor der er et nogenlunde
sammenhængende plateau, gjennemskaaret af enkelte, ikke særdeles dybe
skar og tverdale, saaledes:

Eiangselvens skar, som fra Eiangsvatn i grændsen mod
Saude gaar ned først i sydlig og siden i østlig retning.
Dalen er trang og har kun sætre, naar undtages en enkelt gaard
henimod dens munding i Besstuldalen.

G r øns j øb æ k k en s da lf ør e er et fjeldskar med nogle
smaa-vande og et par sætre og udmunder ved Luksefjeldvatn.

Lind dalselv ens dalføre begynder ved Svanstulvatn og
gaar først sydlig og saa sydøstlig, indtil det udmunder i Moelv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free