Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
.BRATSBERG AMT.
Værkets produktion var i 1781 575 ton støbegods og 346
ton stangjern.
1 1820 producertes 326 ton rujern, 92 ton støbegods og 236
ion stangjern aarlig gjennemsnitlig.
I 1829 til 1833 producertes 487 ton rujern, 155 ton
støbegods og 384 ton stangjern.
Ved gaarden Litle Gjerpen nær Skien udvindes en kalksten
tilhørende den oversiluriske formation, hvilken kalksten er
anvendelig til tækning af tage. Der udvindes først byggesten (af
pentameruskalksten), og af saadan kalksten til byggesten er der
brudt ikke saa lidet efter Skiens brand; den anvendes ogsaa til
trapper o. s. v.
Den til tækning af tage anvendelige kalksten lader sig
bryde i plader paa ca. 15 mm. tykkelse. Mægtigheden af den
til tagsten anvendelige kalksten er ca. 12 meter; den maatte
kunne søges paa mange steder i Skien sdalen.
Kalkstenen er mørk af farve, noget tyk og brydes derhos
ikke i synderlig store plader, men den tager sig ikke ilde ud paa
tagene.
Stenene herfra tilhugges i forskjellige dimensioner.
En herlighed ved dette brud er det, at det er let at blive
kvit affaldet, da bruddet ligger nær en større by, og der er brug
for affaldet til veifyld o. s. v.
Dette brud paa Litle Gjerpen eller Lagmandsgaarden
sysselsatte i 1895 12—14 mand i 48 arbeidsuger med en produktion
af 459 400 stkr. skifersten.
Sten til tagtækning har tidligere været brudt ved gaarden
Aarhus i Gjerpen. Paa Hoppestad er et skiferbrud, begyndt i 1899.
De industrielle anlæg i Gjerpen er:
Skiens celhdosefabrik paa Vadrætte, anlagt i 1883,
sysselsatte i 1895 125 arbeidere i 50 arbeidsuger.
Den ligger ved Skienselven mellem Falkumelvens udløb og
Skotfos og grundedes i 1880.
Dette er Norges ældste cellulosefabrik; i 1883 gik den over
til et aktieselskab.
Bruget brændte i 1885, i 1886 blev det gjenreist og udvidet.
Ved Vadrætte er fire brugsbygninger af murværk og
kontorbygning og ingeniørbolig af træ og bestyrerbolig paa eiendommen
«Myren», lige overfor Faret.
Produktionen vil kunne bringes op til henved 6000 tons aarlig.
Der er 4 «syretaarne» til fremstilling af lud.
Ca. 800 tons svovl forbruges, dels fra Sicilien, dels fra
England, ca. 1 000 tons naturlig kalksten fra Faxe, ca. 8 000 tons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
