Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
.BRATSBERG AMT.
Borgestad hørte oprindelig til Gjerpens provstigods, og
erhvervedes 1648 af Gjert Clausen, borger i Skien, ved mageskifte,
idet han for Borgestad af 8 huders skyld med bygsel gav andre
eiendomme af 16 huders skyld. Hans enke pantsatte i 1691
gaarden til Halvor Borse. Dennes arvinger solgte den i 1702 til
generalmajor Hans Arnoldt († 1709); hans hustru, Anne Clausdatter
fra Skien († 1713) drev en betydelig trælastforretning og skal
have ladet bygge skibe paa Borgestad.
Løvenskiold beretter, at «Gaarden», hvad der vel vil sige
vaaningshuset, «er bygget af General-Major Arnold, hvis Frue
drev her i Egnen en betydelig Handel; og paa en Øe her under
Gaarden skal have bygget endeel Skibe. Hun ejede Ulefoss
Saug-Brug, og ved den Leilighed handlede med Øvre
Tellemarkens Skov-Ejere der over Hende, til Hendes Berømmelse, giorde
en Vise paa Fieldsk.»
Denne vise er før omtalt. Løvenskiold nævner her Arnoldt,
som den, der har bygget gaarden, og han kjøbte Borgestad i 1702.
Borgestad tilhørte senere major Hans Holmboe, der i 1731
solgte den til kancelliraad Herman Løvenskiold († 1759). Han
gav 4 000 rigsdaler for Borgestad med Osebak grunde. Barth.
H. Løvenskiold, død 1788, forfatter af beskrivelsen af Bratsberg
amt, eiede Borgestad; fra ham gik gaarden over til hans svigersøn
Jac. Aall († 1826) og senere til dennes stedsøn Realf v. Cappelen
(† 1853).
Gaarden fik ved kgl. resol. af 23A 1788
indskibningsrettig-hed i lighed med Porsgrund, hvilket gaarden endnu havde i 1807,
idet den i reskript af i/n 1807 kaldes en til losse- og ladefrihed
privilegeret gaard.
Paa Borgestad er avlet den første tobak i Bratsberg amt i
1778 og 1779.
Tidligere er omtalt de paa gaarden liggende industrielle
anlæg (pag. 273), melkeudbyttet af kjørene (I. pag. 211), de plantede
frugttræer (I. pag. 197) og udklækningen af lakserogn (I. pag. 308).
Paa Borgestad er en stenkreds fra oldtiden; paa
Skogsholmen, den nordligste af Borgestadholmene, er fundet vaaben og
rester af menneskeben.
Vaaningshuset paa Borgestad er sandsynligvis 200 aar
gammelt, da aarstallene 1696,1697 og 1698 findes indridsede i en kjælder.
I 1704 var kong Fredrik IV paa Borgestad, og i det værelse,
kongen beboede, stod i 6 menneskealdre udstyr og møbler
bevaret uforandrede.
Aakre, 21 mark 37 øre. Husdyrhold: 3 heste, 12 storfæ,
20 høns, 3 bikuber. Udsæd: 2 hl. hvede, 4 hl. rug, 6 hl. byg,
21.3 hl. havre, 1 hl. havre til grønfoder, 1 hl. vikker, 42.7 hl.
poteter, 40 kg. græsfrø, 5 ar til kjøkkenhavevækster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
