Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOLTJM HERHED.
321
værende annekskirke, idet den er blit afløst af en ny altertavle.
Den bærer Kristian IV.s navnesiffer og aarstallet 1618.
Paa Omdals gaard ligger Omdals hjælpekirkegaard,
anlagt ifølge kgl. resolution af 9/s 1881 og indviet 11 jn 1881.
Kilebygdens kirke er en ottekantet kirke af træ, opført
1859, efter resolution af 21/6 1856.
Kilebygdens kirke blev bygget paa den hele kommunes
bekostning i 1859 og indviedes den 16de september samme aar.
Den ligger vakkert til paa Oddens grund, under Rennesund, paa
en odde i Kilevatn. Kirken har et lidet orgel paa 4 stemmer.
Hakasteins kirkja nævnes i Diplomatarium Norvegicum
tilfældigvis 1354, hvor det siges, at den hørte under Gimsø kloster.
Den laa paa Faret (Hakesteins-Faret) ved elven, noget vestenfor
Gimsø.
Kljüfa kirkja paa Klyve, sydlig i Solum sogn, var dediceret
S. Margareta. Den er nævnt i sitftsbogen som nedlagt, og
godset blev lagt til Skiens præstebord.
Paa Gisholt i Mælum ligger Mikelbergn kirke i en hule i
fjeldet.
Den er tidligere omtalt under huler (I. pag. 53).
Denne hule brugtes i gammel tid som kirke, og dens navn
var kirkja i Mikjalsbergi, nu St. Michaels kirke.
Sagnet vil vide, at de ældste kristne der i fylket skal have
holdt sine hemmelige gudstjenester der. Beliggenheden kunde
nok passe for en saadan avendelse af hulen, thi den ligger ei
alene af den alfare vei, men desuden ca. 35 meter over Norsjø
med besværlig opstigning fra sjøen. Dette sagn er imidlertid
sikkert ikke fra oldtiden, men en nyere tids forsøg paa at forklare
sig tilværelsen af en indviet hule paa et saa afsides sted.
Hulen er, efter Lange, henimod 40 alen dyb indad med
noget opgaaende ujævn bund, 5 å 6 alen høi ved indgangen,
men den er betydeligt høiere indefter, indtil den inderst skraaner
bråt ned. Dens bredde, der yderst omtrent er 7 å 8 alen,
tiltager mod midten til 10 å 12 alen, og runder sig derpaa sammen
mod den indre bund. Hvad enten den er helt dannet af
naturen eller ikke, saa afgiver den et rummeligt, tørt og lunt
tilflugtssted. At den var benyttet til kirke i middelalderen er sikkert.
Biskop Øystein af Oslo anfører den i den jordeborg, han paa sine
visitatsreiser i slutningen af det 14de aarhundrede optog over
hele sit stifts præste- og kirkegods.
Mikjalsberg opføres i jordebogen blandt kirkerne
umiddelbart efter Mælums (Medalheims) kirke og foran Solums kirke; den
havde sin præst, der har eiet to af de i hulens nærhed liggende
gaarde, Geitsholt (Gisholt) og Dale, medens «Berget», som
kirkehulen betegnende kaldes, til vedligeholdelse (til byggingar) ogsaa
•21 — Bratsberg amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
