Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLLEN HERRED.
333
Bredgangen grube. Aase skjærp. Aase nebengang. Aase nébengang
skjærp. Øvre Aase grube. Hov eller Hof grube. Hovgrubes skjærp.
Ulefos grube. Charlotte Magdalene grube. Haabets grube.
Gade-skjcerp. Øvre Voldaasen grube. Øvre Haslegrube. Nedre Haslegrube.
Anne Cathrine grube. Anne Cathrine sidegang. Veiskjærp sidegang.
Bolvig grube 2den dagaabning. Forhaabning ens gangs grube.
Salomons grube. Nicodemus grube. Godthaab grube. Fens grube no. 1.
Anne Cathrine grube 2den dagaabning. Liehtloch grube. Dørholt
skjærp. Nedre Vasker grube. Øvre Vasker grube. Fund grube.
Stie eller Stæe grube. Brunshaug grube. Gott mit uns grube. Myrli
grube. Vipeto grube. Ørens grube. Ny Bolla grube. Bredgangen
grube. Tuftedal grube. Karthoff grube. Nythaab grube.
Skrædder-gruben. Didrik Cappelens grube. Kaasa Gruber. Madammen grube:
de tre sidste ligger paa samme linje.
Fensgruberne hørte til flere forskjellige værker, som Moss,
Fossum, Eidsfos, Hassel; nu hører de til det nedlagte Ulefos jernværk.
I tidsrummet fra 1872—1881 blev af Hollen værk ført en
ret betydelig drift i Bolla («Storgruben»), Aase Nebengatig og Stie
gruber, og det meste af den derved vundne malm å ca, 50 o/o
jern eksportertes. Siden 1881 har ingen drift fundet sted, før
det allersidste aar, da gruberne er under optagelse, og kraft skal
føres fra Ulefos; de fleste gruber holdes i frist.
Fensgruberne sattes første gang i drift i 1760.
Hollen, ogsaa kaldet Ulefos jernværk, har sit navn af
Hollen præstegaard, paa hvis grund det ligger. Hollen jernværk er
det rette navn. Det var et af de betydeligste jernværker i
landet, med fordelagtig beliggenhed ved Ulefos, nær Norsjø. Det
kom først i drift i 1652, og 8de august 1657 flk admiral Ove
Gjedde og Fossum værks eier, Preben von Ahnen, privilegier
paa værket.
Driften var en tid efter optagelsen standset, men
borgermester Anders Madsens enke i Tønsberg og participanter optog
det og flk privilegier af 20de februar 1672.
Bergassessor Halvor Borse (død 1692) kjøbte værket af disse
participanter i 1676; siden gik det til sønnen kancellieraad I.
Borse, men han solgte det paa grund af gjæld ved auktion i
1724 til geheimeraad F. C. Adeler. Det har ligesom Fossum og
Bolvik værker i lang tid været i den Løvenskioldske families eie.
Herman Løvenskiold, Halvor Borses svigersøn, tog i 1726
Hollen med Fjære gaard igjen som sin søns odel, men han
beholdt selv værket. Ulefos sage og landbrug havde han erhvervet
efter fru Anna Arnoldts død.
Hollen eller Ulefos jernværk og «Ulefos sage og landbrug»
tilfaldt kancelliraad Herm. Løvenskiolds yngre søn, baron Severin
Løvenskiold († 1776), som i 1762 solgte «sagene og land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
