- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
335

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HOLLEN HERRED.

335

Masovnens produktion har været: I 1833: 2752 skpd. 9
lpd. rujern, 723 skpd. 18 Ipd. støbegods. I 1834: 2032 skpd.
3 lpd. rujern, 131 skpd. 18 lpd. støbegods.

Privilegiet for Hollen jernværk var af 20de febr.
1672 og tilstaaet Karen Olufsdotter og hendes participanter; det
fik toldfrihed for «ædendes varer, der sammesteds kunde
con-sumeres», og for et vist kvantum af rug, byg og malt.

Fra 1673 skulde værket i 4 aar være frit for tiende og al
anden afgift og kunde toldfrit udføre jern. Efter de 4 frihedsaar
skulde af hvert skippund jern, som udførtes, i told og tiende
gives 3 mk. d. og af det indenlandske forbrug en rigsort i
tiende af hvert skippund.

Skog kunde participanterne kjøbe; men hos dem, som ikke
vilde sælge sine skoge, kunde værket «nyde for billig betaling
fornøden kostved-hugst». Af alle de beleiligste skoge, kongens
egne, præsters eller andres, skulde værket nyde kostved-hugst;
men skog med master og skibsbygnings-tømmer maatte ikke
forhugges, eiermændene til skade.

Skogen næst omkring gruberne maatte ingen forhugge,
gruberne til skade; dersom eiermændene ikke ville være tilfredse
med en «lidelig skogpenge», skulde de for en billig pris ganske
afstaa disse skoger til værket. Dersom nogen vilde sælge skog,
som laa beleiligt for værket, da havde værket forkjøbsret.

«Og eftersom værket med kongelig tilladelse er anrettet paa
Hollen sogns præstegaards grund, da skal præsten være tilfreds
med, at participanterne gjøre sig præsteboligens skog og grund,
hvor værket staar, saa nyttig, som de bedst ved og kan,
saavelsom ogsaa at et vist antal af værkets heste paa græsning i
skogen om sommeren udslaaes, hvorimod de, som bemeldte Hollen
sogns jernværk enten nu eller herefter eier, skal give præsten en
vis aarlig afgift, eftersom de enten nu derom indbyrdes kan
forenes, eller og som upartiske mænd efter statholderens udnævnelse
for billigt kan eragte.

Og eftersom værket vel skal behøve to eller tre gaarde for
deres hestes græsnings skyld om sommeren; da, dersom nogen,
som kongen tilhører, ligger værket beleilig, maa participanterne
dem bekomme imod den sædvanlige og aarlige afgift, saa og
con-tribution, skat og andet paalæg, som hidindtil deraf er givet,
eller og herefter almindelig paabudet vorder; dog skal de ogsaa
straks erlægge og give til enhver, som stedet nu besidder, sin
største bygsel igjen; men, dersom de ere odelsgaarde, maa
participanterne derom handle med eiermændene, eftersom de bedst
forenes kunne.»

Ved anlæg af flere hammere og masovne skulde grund eller
skog imod billig betaling afgives. I strømme eller elve skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free