Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
BRATSBERG AMT.
Hollen, Saude og Bø herreder. Her er ingen fremtrædende toppe,
og ikke betydeligere skar. Nogen bebygning er der kun i den
sydøstre del, hvor der ligger enkelte gaarde. Ved gaarden
Bar-lang ligger en aas, Balaas, og ikke langt fra foden af denne
aas ligger en grotte, Balaaskirken, der angives at rumme ca. 10
mand.
Flaavatn og Lundeelvens dalføre har i den vestre
del paa grændsen mod Kviteseid bratte fjeldskraaninger, helt ned
til Flaavatn.
Lundeelven gaar i den vestre del gjennnem et temmelig
trangt, men veldyrket og noksaa godt bebygget dalføre, som
bliver videre og faar mere dyrkbart jordsmon med flere gaarde,
der hvor Østreelvens dal, og hvor Dørholtelvens skar støder til.
Søndenfor Flaavatn og Lunde elvens dalføre er
væsentlig en temmelig vild, men ikke høi fjeldstrækning, der i
den østre del er gjennemskaaret fra sydøst mod nordvest af det
dalføre, der kommer ind fra Hollen herred, og i hvis bund der
ligger en række vande — Børtevatn, Sandevatn, Langevatn og
Tyrivatn, der gjennem Dørholtelven har afløb til Lundeelven.
Denne strækning eller dalføre kaldes Landsmarken.
Vestenfor dette skar er der mange smaaknauser og
toppe, med talrige smaaskar, som danner leiet for smaabække
og smaavande. Her er kun faa huse og en eneste gaard —
Aasland — som ligger isoleret i den sydøstre del, omgivet
af skog.
Toppe i dette strøg er Lubergfjeld, (542 m., (tr. p.) i den
sydvestre del. Ikke saa høi, antagelig ca. 315 m. er Stadsnibben,
som kun kan bestiges fra gaarden Kjeldal. Det er idetheletaget
hyppig, at fjeldtoppene, som ikke naar nogen betydelig høide,
dog kan være besværlige at bestige.
Dørholtvasdragets dal har paa den vestre side,
indtil den nærmer sig Lundeelven, en temmelig bråt fjeldskraaning
med spredt bebygning ved vasdraget, medens den østre side er
temmelig aaben, med nogle gaarde; den største vidde er mellem
Tyri- og Langevatn; ved Tyrivatns nordende ligger Skjællafjeldet,
og dalføret blir smalere, men faar saa atter aabne, veldyrkede
og godt beboede strøg, hvor det gaar over i Lundeelvens
dalføre.
Østenfor Dørholtvasdraget er låve fjelde, som er delt
ved smaaskar. Nordligst ligger Skjællafjeldet, som bestaar af flere
smaaknauser, der tilsammen danner et afrundet, skogbevokset
høidedrag uden bebygning. Søndenfor dette, adskilt ved et skar, hvori
veien fra Tyrisvatn til Eidselvens dalføre gaar, følger en ny
fjeld-strækning, hvoraf kun den vestre, nogenlunde jævne skraaning
tilhører herredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
