Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
BRATSBERG AMT.
I den gamle kirkes kjælder er der en hel del lig af præster
med familie.
Efter Kraft III 69 skulde sognets første kirke have staaet
paa Folkestad.
Gaara Mariekirke i Bø var en gammel, enskibet
stavkirke, der maa have eksisteret før 1280. Den var uden særlig
arkitektonisk interesse.
Det blev ved kgl. resolution af 1815 bestemt, at den skulde
nedtages, men den stod fremdeles; derefter fulgte ny kgl.
resolution af 18de juni 1840, hvorefter den stod i 10 aar, indtil den
blev nedtaget i 1850.
Gordinar kirkja var Gaara kirkes gamle navn. Den
nævnes som annekskirke i stiftsbogen.
Man skrev tidligere:
Gaarder kirke, den var en gavekirke, og laa en kort fjerding fra
hovedkirken. Denne gamle stave- eller reisværkskirke kunde hverken
i størrelse eller bygningsmaade sammenlignes med Hitterdals.
Den var opreist mellem 6 perpendikulær staaende mastetræer,
hvoraf de 4 dannede kirkens 4 hjørner. Paa de 3 sider var
kirken, ligesom Hitterdals og flere, omgiven af en svalegang, hvor
der var 2 bænke. Svalegangen stod ved en dør og en liden
trappe i forbindelse med koret og ved 2 døre i forbindelse med
kirken selv. Denne deltes i to dele ved en gang, som gik fra
hoveddøren, hvori der var en massiv ring, til koret, og paa
begge sider fandtes levninger af kirkestole.
Koret havde et hvælvet tag og laa lidt høiere; der var et
alter uden altertavle og et gammelt skab, der var opbrudt og
tomt. Der var en simpel prædikestol, en trædøbefond og en
jernlysekrone. Klokkerne skulde være borttagne af den daværende
kirkeeier, baron Løvenskiold paa Hollen jernværk. Væggene
saavelsom loftet var indvendigen prydede med malerier i
legemsstørrelse, hvoraf en del forestillede begivenheder i Jesu liv; men
disse malerier var meget grove, og de fleste ansigter, især Jesu
fienders, var fast umenneskelige.
Mærkværdige var de stene, som paa den ene side dannede
kirkens gjærde: det bestod af en omtrent 10 alen lang og næsten 2
alen høi, tynd, hel sten, hvis øverste kanter var takket, af en endnu
længere, men lavere sten af samme dannelse og af en meget høi, smal
sten, som stod midt imellem de omtalte og lignede en bautasten.
Legat. Ole Thorsen Brenne skjænkede 13de juni 1834 til
præstegjeldets fattigkasse siu beholdne formue, hvoraf renterne
skal uddeles aarlig til de mest trængende i præstegjeldet.
Af legatet, 8 000 kr., flk Lunde fattigkasse 3 000, da Lunde
blev skilt fra Bø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
