- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
405

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HITTEHDAL HERRED.

405

Faar...........1 254

Gjeder.......... 93

Svin...........198

Fjærkræ:

Høns...........1 416

Bikuber..........113

Telemarksracen er næsten ublandet den almindelige i
herredet, enkelte vestlandskjør findes, men uden indflydelse paa
racen, der ved kvægavlsforeninger og den almindelige interesse
paa dette omraade holdes ren og forædles.

Hitterdal meieri er nedlagt i 1895 efter ca. 3 aars høist
ubetydelig virksomhed.

Meget store myrstrækninger er der ikke i herredet.
Haabergsmyrerne i skogen under gaarden Haaberg, samt
Slaatte-myr i den gaarden Seljord tilliggende skog, og en mængde
myrstrækninger i skogene oppe paa aaserne er fordetmeste mosemyrer.

Brændtorv er der paa flere steder, saaledes i Aasegaardenes
skoge.

En gaarden Nøsterud tilhørende myr af 30—40 maals
størrelse er ved udtapning blevet dyrkbar. En noget større myr
tilhørende gaarden Sauer er delvis opdyrket, Tustemyr af gaarden
Haaberg kan dyrkes.

Ved Gavlesjøen i den sydvestre del er en større myrstrækning.

Multer vokser overalt i skogene paa aaserne og fjeldene rundt
om bygden. Der sælges vistnok en del, men det meste forbruges
af befolkningen.

Man har gjort forsøg med torv til brændsel og til strø, og
der er torv skikket til disse øiemed, men den er lidet nyttet.

Der er god skog paa de fleste steder i herredets fjeldegne;
de øverste dele af Himingen og Selslinuten er skogbare. Skogene
i herredets nordøstre del har lettere drift end i den sydvestre
del. Tømmer fra Hitterdals skoge ansees for det bedste i
Telemarken.

Yæksterligheden er temmelig god.

I herredet vokser furu, gran, birk, or, lidt ek og ask og
ubetydelig alm. Brisk (ener) forekommer overalt. Derhos vokser
der selje, vier, rogn, pil etc.

Tveitaneken er en usædvanlig stor og gammel ek, som er
et i herredet bekjendt træ.

Der er furuskog, granskog og birkeskog, og asp danner ogsaa
tildels salgstræer i Hitterdal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free