Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRANSHERRED HERRED.
427
Vestsiden fortsætter med bratte sider ned mod dalbunden,
medens der langs østsiden er bakkeland, som dog langs foden
af Lureaasen er smalere end sydligere og ofte afbrudt af fjeld;
bebygningen er derfor paa en strækning sparsommere, men saa
atter noget tættere; paa den lange strækning mellem Fjellerud
og Skoslebøgaardene er atter en tæt grænd; saa følger den
saakaldte Sæterdal henimod Tessungsjøen; men derfra er der
saagodtsom ingen bebygning, da Fosnembækkens skar kun har en sæter.
Landet mellem Tessungdalen og Maar dalføre
har en række af toppe og fjelde, som gjennemgaaende er høiere
end paa fjeld strækningen nord og østfor Tessungdalen. Landet
skraaner mod de to bygder Tessungdal og Gausebygd.
De større toppe her er:
Ufnesfjeld, Hellerhøfd, Johnsnuten, Gr obufjeld, Gloppenuten,
Maarsbrotefjeld, Litle Kalkøfd, Bjørnkøfd, Tessungtinden, 1414 m.,
Djupekjønsnut, 1490 m., Djupekjønshøfda, Storhøfda, Hvidberg, der
falder næsten lodret ned mod Tessungelven, samt Moaasen, der
danner den sydligste del mellem Østbygden, nordenden af
Tinn-sjøbækken og Gausebygden; dens høieste top er Storhøgda.
Over Rosjøens bækken gaar der et skar mellem de to
hoveddalfører.
Maar dalføre med sidedale. Maar dalføre gaar fra
nordenden af Tinnsjøens dalføre nordover gjennem Gausebygden
mellem Moaasen i øst og Stafslifjeld samt Veslefjeld i vest, bøier
derpaa nordenom sidstnævnte fjeld vestover og fortsætter under
navn af Sæterdalen mod Kalhøvdsjøens bækken, hvor den deler
sig i to sidedale, nemlig:
Den om Maar vatn nordover gaaende dal, som
fra dette vands nordre ende ved Nore grændse bøier vestover og
fortsætter under navn af Hætteelvens dalføre langs denne grændse,
indtil det ved Hættevatn paa en strækning gaar helt ind i Nore,
derpaa gaar det som Vidubækkens skar atter tilbage til Tinn, hvor
det taber sig omkring Viduvatn. Den anden sidedal gaar
vestover om Gjeitebuvatn, aabner sig om det mindre Viervatn og kaldes
senere Haala skar, som kort efter bøier mod nordvest følgende
grændsen mod Rauland efter Vraavatns nordre bred, og senere
under navn af Slettedalselvens skar til Kallungsjøen, hvor skaret
aabner sig, hvorefter det gaar ind i Nore.
Gausebygden eller hoveddalens nederste del er godt bebygget
med en temmelig bred bakkeskraaning langs Stafslifjeldets fod.
Gaardene ligger her fornemmelig paa vestsiden af dalen,
kun ganske faa paa østsiden, paa Moaasens steile skraaning.
Ovenfor Alsetgaardene ligger bebygning, saaledes Ruigrænden
langs østre dalside.
Efterat dalen har faaet vestlig retning, bliver gaardene færre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
