Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRANSHERRED HERRED.
437
I Haakenesfjeldet er et brynestensbrud, der nu ikke
er i drift; det er en fin glimmerskifer, der kan slibes til
olje-stene.
Klæbersten forekommer i Mæl sogn under gaarden Bøen;
den er anvendt i bygden til gryder og pander.
De industrielle anlæg er: Lureelvens værksted for Ijaaer. Roi
lags sag og høvleri.
En særegen industri her i bygden er forarbeidelse af Ijaaer,
der under navn af tinndølljaaer er kjendte i vide kredse.
Ved hotel Rjukan ved Rjukan er et anlæg for elektrisk lys
til hotellet og til belysning af Rjukan om høstaftenerne.
7 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller
handelsbrev. Hægna i Atraa, Nymoen i Tinns Østbygd, Framnes og Møli
i Vestfjorddalen er de vigtigste handelssteder.
Tinns Østbygds forbrugsforening, Nymoen, begyndte i 1890, havde
i 1895 80 medlemmer og kr. 32 400 i omsætning.
Der er 1 indskrænket ølrettighed.
I herredet er: Atraa og Mæl sparebank, oprettet
1858, med forvaltningskapital Iste januar 1898 606 989 kr.
Postaabnerier i herredet er:
Tinns Østbygd, Tinn, Vestfjorddalen.
Bebygning. Atraa hovedsogn er den folkerigeste del af
herredet, og gaardene ligger dels ved og omkring Tinnsjøen, dels
i de i denne mundende dale, af hvilke Østbygden er bedst
bebygget. De to annekssogne Mæl og Dal ligger i den snevre, af
høie fjelde indesluttede Vestfjorddal, i hvilken disse bygders hele
gaardbebygning ligger.
Tinns hovedbygd bestaar af to hoveddale. I dalen tilhøire,
hvor elven Maar kommer ned, ligger Maaremsgrænden, Gausebygden
og Breisetbygden; den øvre, ubeboede del kaldes Sæterdalen. I
dalen tilvenstre med elven Gjøist ligger grænderne Kirkebygden med
Atraa kirke og præstegaarden, Udalsgrænden, Gjøistbygden og
derefter den ubeboede Nysæterdal.
Gaardenes husebygninger er tarvelige; sædvanligvis er der
kun en stue, med en kove uden vindu; i stuen bor en og ofte
to familier. Disse bygninger, især de ældre, er opført af meget
svært tømmer, der er kløvet, saa at man af hver stok har faaet
to høider.
De øverste gaarde i Vestfjorddalen har vistnok bedre og
større huse, dog er bekvemmelighederne omtrent de samme.
Gaardbebygningen ligger i høider over havet fra ca. 250 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
