- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
448

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448

BJRATSBERG AMT.

dale — gaar nordover fra hoveddalføret søndenfor Hovins
annekskirke ind i Tinn herred lige ved grændsen mod Rollag.
Dalsiderne er i den søndre, let tilgjængelige del veldyrkede og
tætbefolkede bakker, paa sine steder skilt ved fjeldskrænter. Den
nordre del er lutter fjeld, steilere og trangere. Bebygningen er
i denne del kun en sæter hist og her.

Rauelvens dalføre gaar fra Tinnsjøen øst over til Rausaavatn,
dannende grændsen mod Gransherred, men bøier saa, hvor det
gaar helt ind i Hovin herred, retvinklet nordover og udvider sig
om Rausaavatn, Holmevatn og Sandvatn.

Derpaa blir det smalere og gaar under navn af
Bjørvasbæk-kens skar videre i nordlig retning, indtil det ved Huken plads
sender en mindre sidedal — Aaklibækkens skar — nordover ind i
Aaklifjeldet, medens hovedskaret bøier vestover til Bjørvatn,
hvorfra det atter gaar nordover, idet det deler sig, før det taber
sig henimod Rollags grændse.

Rauelvens dalføre har steile fjeldsider, er trangt og lidet
be-bygget; hvor dalen udvider sig, optages dalbunden af de nævnte
vande. Bjørvasbækkens skar er mere skikket for bebygning;
vistnok er her ogsaa steile fjeldsider, men paa sine steder er der
dog smaa for opdyrkning skikkede bakker. Høiere op bliver
bebygningen igjen trangere, fornemmelig i Aaklibækkens skar, hvis
bund for en væsentlig del er myrstrækninger.

Høider er: Aaklifjeld (tr. p.) 1 264 m., Uver ud fjeld,
Graafeld, Blefjeld, østre, i grændsen mod Flesberg, (tr. p.) 1 195 m.,
Blefjeld, vestre, (tr. p.) 1 369 m., og Sigridfjeld i grændsen mod
Gransherred.

Det er sagt, at Blefjeld allerede skal kunne sees fra
Bragernes bro, nemlig over den låve aasstrækning syd for Holtefjeld i
Flesberg.

Geologi. Telemarksskifer, grundfjeldets bergarter og granit
er raadende i Hovin herred.

Vasdrag. Den allerstørste del af herredet har afløb til
Skiensvasdraget, og herredets elve er beskrevne i den almindelige
del under vasdrag.

Tilløb til Logenvasdraget er:

Langevasbækken, der fra det paa grændsen mod Flesberg
liggende Langevatn under en mod syd vendende bue gaar ind i
Gransherred.

Elvene er i almindelighed fiskerige.

Nedslagsdistrikter:

Km.2

Kaal a.......... 5.4

Skjerva.........49.7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free