Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
BJRATSBERG AMT.
Tømmeret er sagtømmer, men desuden bjelker og langtømmer.
Tidligere har skogen leveret kul til Kongsberg sølvværk.
Herredet hører til landets skogrigeste egne.
Skogbruget har fra gammel tid været en hovednæringsvei,
og der kan flødes i det forgrenede vasdrag.
Hugsten har tildels været temmelig stærk.
Skogen er væksterlig.
Ved er ikke gjenstand for omsætning.
Der sælges pr. lod, almindelig pris har været 5—61/»—8 kr.
pr. lod, men i de senere aar har den været høiere.
Om skogen heder det, at den er gaaet betydelig tilbage.
Vio af skogen eies af udenbygds folk.
Foruden furu og gran vokser der birk, asp og or.
Nisi, Ha f sten, Hjelland, Bøen og Fosland er de bedste skoggaarde.
Myr malm forekommer i Gransherred, og jern har i sin tid
været tilvirket af denne malm.
5 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller
handelsbrev.
Bolkesjø, Klokker gaarden, Haugen og Sandbakken er de vigtigste
handelssteder.
Der er 4 indskrænkede ølrettigheder.
De industrielle anlæg er:
Bolkesjø sagbrug.
Postaabnerier i herredet er:
Bolkesjø, Gransherred.
Be bygning. Gaardene ligger dels ved og omkring
Tinn-sjøen og dels i de fra denne opgaaende dalstrækninger samt i
Tinnes dalføre.
De fleste gaarde ligger i lier og paa afsatser, og jorderne,
der ligger her, er bratte.
Sæterbebygningen er spredt over hele herredets
fjeldstrækning.
Gaardene ligger i høider mellem 250 m. og 380 til 410 m.,
sæterbebygningen gaar op til 860 m.
Herredets matrikulskyld er 680.24 mark.
Gransherred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 43
gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld
havde en gjennemsnitsskyld af 15.82 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
173 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
