- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
476

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

476

BJRATSBERG AMT.

Tilfjelds har man for nogle aar siden brugt torv til
brændsel paa sætrene; men nu har man omtrent ophørt med det.

Der er mange multemyrer, særlig i heierne; kun i enkelte
aar sælges endel multer.

Skog. Hjartdal herred er en god skogbygd, og dets skoge
ligger heldig til for tømmerdriften, da der er flødbare elve, aaer
og bække paa kryds og tvers. Det er gran- og fornemmelig
furuskog. Der udbringes fornemmelig sagtømmer, men desuden
bjelker og langtømmer; det gaar til Skiensfjorden og opskjæres
paa Skiens, Gimsø kloster og Ulefos sagbrug.

Skogen i Hjartdal leverer endel kjøbmandslast.

Pris paa ved var i 1895: Birk 10, or 8, furu 7, gran7 kr.

Pris paa tømmer var i 1895: 25 kr., 24 fod 7 toms top.

Skogen siges at have gaaet mærkbart tilbage.

En del af skogen tilhører udenbygdsfolk.

Det bemærkes, at herredet ikke har vedtaget vedtægter for
værnskog.

Skogen er væksterlig i de lavere liggende strøg. I de høiere
liggende er den knudret. Strøgene omkring sætrene er omtrent
afskoget, saa der ikke længer er birk til ved, mens der er
furu-rødder i myrene. Foruden furuskog og granskog er der og lidt
birkeskog; andre skogdannende træer findes ikke.

Foruden furu, gran, birk vokser der or, alm, ask, asp, brisk,
heg, rogn, løn, selje, kvasved, lidt ribs (ribes alpinum) og paa
fjeldene og de høiere liggende strøg dvergbirk og tysbast (vidje).

De bedste skoggaarde i herredet ligger alle i Sauland. Af
disse kan nævnes Aamnes, Skoge og Kleppene.

Kobber malm skal forekomme ved gaarden Rødland i
Tuddal samt ved Øfstebo, Kleppene og Fosse i Sauland.

Godli gamle grube paa gaarden Lien i Sauland holdes i frist.

Møllesten ved gaarden Berge i Hjartdal skal være for løs
til kværnesten.

Der er et teglværk i Sauland (Kleppene).

De industrielle anlæg i Hjartdal er:

Saulands uldspinderi og væveri.

Klevberghullets mølle i Sauland, sysselsatte i 1895 2
arbeidere i 35 arbeidsuger. Vandkraft.

Hovde sagbrug, Hovdefossen i Tuddal.

Aamnes sag- og møllebrug, Aamnesfossen i Sauland.

Kleppene teglværk drives kun af og til med en ubetydelig
arbeidsstyrke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free