- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
482

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482

BJRATSBERG AMT.

Hjartdal kirke er en korskirke af tømmer, opført 1809,
med 200 siddepladse.

Holms kirkja i Hjartdali var Hjartdal hovedkirkes gamle
navn. Gransherred sogn blev skilt fra kaldet ved resolution
af 23h 1859.

Kirken omtales oftere, første gang nævnes den ved aaret
1413 eller 1414, hvor kirkens præst Ketil Ivarssøn omtales.

Hjartdal stavkirke maa være revet omkring 1809, da sognet
dette aar flk ny kirke. (Kraft siger 1815—1820).

Hjartdals nedrevne stavkirke havde ifølge besigtigelse af
1668 20 skruv omkring samt svalgang.

Sauland kirke er en korskirke af tømmer, opført 1857,
med 300 siddepladse.

Svidulanda kirkja var Sauland annekskirkes gamle navn.

Sauland kirke var en gammel, enskibet stavkirke, der blev
nedrevet i 1860. Kirken nævnes 1395, men var vistnok efter
dens pragtfulde portalsudskjæringer (nu i universitetssamlingen) at
dømme fra stavkirkernes blomstringstid, omkring 12 00—1250.

I en besigtigelse af 1668 heder det om Sauland kirke, at den
havde «svaler rundt om og var af lige bygning som Hjartdals,
dog ei saamange skruv», d. v. s. fremspringende gavler.

Af saadanne havde den sidste kirke ifølge en samtidig
besigtigelse 20, men hvorledes dens øvrige form var, nævnes ikke.

Tuddal kirke er en korskirke af tømmer, opført 1796
med 210 siddepladse.

Tupdals kirkja (usikker form) eller Tuddal annekskirke var
vel snarest kaldet Øfiralands kirkja. Gaarden Øverland kaldes i
daglig tale Præsteg aar den. «Den hellige Toves kove» i Tuddal
kirke omtaltes Dn. V 195. Navnet skrives Tupdal; forøvrigt
skrives Tabdal, Tuffdal, Toffdal, Tolffdal, Tutdal, Tuddal.

Tuddals kirke maa være bygget ca. 1370. Thi det sees, at
den ældre kirke i dette sogn er afbrændt i eller kort før 1369.
Under 30te november 1369 frikjender nemlig biskop Magnus af
Hamar Ketil Karlssøn for enhver skyld i kirkens brand. Rygh
bemærker: «Benævnelsen Bjar kirkja (Munch) om kirken i
Tuddal har jeg ikke fundet. Derimod kaldes sognet 1474 Øfralands
sökn efter gaarden Øverland, der ialfald ligger ganske nær
kirken. Denne gaard kaldes nu i daglig tale «Præstegaarden»,
hvilket ogsaa vidner om dens sammenhæng med en kirke i
middelalderen. Den ældre form af navnet Tuddal er ganske uvis.
Munch Ihifudalr er ganske umuligt.

Tuddals nedrevne stavkirke havde ifølge besigtigelsen af
1668 svalgang og mange skruv omkring og lig Vinjes.

De (i nordiska museet i Stockholm) bevarede portaludskjæ-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free