- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
489

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SELJORD HERRED.

489

Undtagen de nederste skraaninger, der mod bygderne er
tyndt bevoksede med naaleskog, er fjeldet aldeles skogbart.

Smaavande, tjern, og myrer, som gjerne er hyppige i
høifjel-det, er her faa, men der er svære stenurer.

Melfjeldet, længer nord, er et isoleret, mægtigt fjeld, der fra
en høide af over 1431 m. styrter steilt ned mod Grunningsdalen
og Flatdalsvatn.

Det er blottet for skog, og kun ved det sydligste affald
ligger nogle faa sætre; talrige stenurer besværliggjør vandringen i
høi grad.

Mellem Lifjeld og Melfjeld gaar fra hoveddalen ved
Flatdals-vatns sydende den trange Grunningsdal nordvestlig og over
grændsen ind i Hjartdal herred; det er en sæterdal.

Nordligt eller nordvestlig fra Melfjeld følger Svartdalsheia,
der strækker sig op under Brattefjeld paa grændsen mod Hjartdal.

Svartdalsheia er bebygget med sætre, og talrige topper ligger
paa heien.

Nogle dalfører sætter igjennem denne strækning:

Svartdalen gaar fra Seljord nordvestlig; den er paa den østre
fjeldside en tæt bebygget skovbygd med endel tømmerdrift.

Krogsæterelvens skar gaar fra Aamotsdal ved
Fosseim-gaarden nordover, og taber sig omkring Brattefjeldet; dette skar
har i den nordre del flere sætre, men sydligere er de
sparsommere.

Af toppe paa østsiden af Seljordsvasdraget er: Hanekamnut
paa grændsen mod Bø; Gyrannat (t. p.) paa grændsen mod
Hjartdal, Hitterdal og Bø; Hattenut, Renstulnut, Bøisenut og Melfjeld,
(t. p. 1431), alle paa grændsen mod Hjartdal; Strandefjeld,
Vefald-nut og Bransenut er toppe paa Lifjeld; Thorsnuten, Foljonsnuten og
Svafjelcl tilhører Svartdalsheia; Brattefjeld ligger paa grændsen mod
Hjartdal.

Geologi. I den sydøstlige del af Seljord, paa grændsen
mod Bø, er der gammel granit, men ellers er telemarksskifere,
kvartsit, kvartskifer, hornblendeskifer raadende. Skorvefjeld er
kvartsit. Ogsaa temmelig mægtige lag af kvartskonglomerat
forekommer, saaledes ovenfor gaarden Øverland.

De af sand og aur bestaaende løse masser, der giver
dyrkbart land, forekommer i dalbundene, saaledes med størst
udstrækning ved Seljordvatns øvre ende og i Flat dal.

Ved sydenden af Sundsbarmvatn er dalføret afspærret ved
moræner.

Ved veien fra Seljord kirke gjennem Flatdal ligger store
vandreblokke af granit; muligens skriver de sig fra
granitfeltet i vest for Møsvatn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free