- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
499

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SELJOKD HEKRED.

499

Nes (6.40), 3 husmandspladse. Venaas (9.56), 6
husmands-pladse, leilændingsgods. Øverland (9.90), 4 husmandspladse.
Kaasen (7.22), 2 husmandspladse, leilændingsgods.- Reinstøl (5.78),
1 husmandsplads.

Gaardene Meaas har 11 brugsnr., det største af skyld 3.37
skyldmark.

Wille skriver:

«Gaarden Mee-Aas, hvor der findes tvende Stene af
maadelig Størrelse, som indtil de senere Tider med en udmærket
Høi-tidelighed ere blevne dyrkede som en Guddom. Hver Torsdag
Aften og andre Tider toede man dem, besmurte dem med Smør
eller anden Salve for Ilden, tørrede og hensatte dem i Høisædet,
alt i den Tanke, at de da gave store Velsignelser i Huset. Dette
skal ellers være den ældste Gudsdyrkelse før Othins Ankomst.»

Kovedølen, ogsaa kaldet Kaavedal, er 2 brugsnummere, det
største med skyld 2.89 mark.

«Kaavadølen, en Fierd. i Vest fra Hoved-Kirken, har sit
Navn af et Capel fra de catholske Tider, som der har staaet,
hvilket i de ældre Tider blev altid kaldet Kaaven.» (Wille).

Litle Aaseim er 3 brugsnummere. Største brug 2.70 mark.
Aaseim, vestre, er 4 brugsnummere. Største brug 4.85 mark.
Aaseim, østre, er 3 brugsnummere. Største brug 3.58 mark.

Paa Østre Aaseims gaard «staaer et stort og velbygget Huus,
kaldet Loft eller Buur af utroelig Ælde». (Wille).

I loftet var klæde mellem stokkene.

I 1574 var denne gaard beboet af en mand ved navn
Tjøstov Carlsøn, berygtet baade for sin rigdom og ugudelighed.

Han havde fire sønner, som fulgte faderens fodspor; disse
var Karl, Staale, Haalvor og Ole; Staale og Haalvor ihjelslog i
aaret 1619 Ole paa hans gaard Tveten. For denne misgjerning
blev de begge dømt fredløse, og deres gods hjemfaldt til kongen.
Haalvor rømte af landet, men Staale holdt sig skjult, først i en
berghule over Tveten, men siden paa Aaseim i ovenomtalte loft
eller bur. Nogen tid senere skal han have erhvervet sin frihed
ved at myrde syv røvere, som opholdt sig i en sæterbod.

Kivlegaardetie er 9 brugsnummere. Det største af skyld 4.68
mark. Gaardene er bekjendt fra sagnene om «Kivlemøyerne»,
cfr. I. pag. 448.

Bring eng aar dene er 6 gaardsnummere. Største brug af skyld
2.06 mark.

Nær Bringen er en overmaade stor kjæmpehøi.

Haborskv ammen, 5 brug. Største brug af skyld 1.75 mark.

Paa gaarden Haborskv ammen, der hører til Manndalen, er i
1779 i en udgravet høi fundet et spyd, en haandøkse, et sværd,
nogle stykker af en hjelm m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free