- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
502

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502

BRATSBERG AMT.

Eiusaas Øyjulfsåss.

ßleka Blikar. (Fit.)

Aase Ass.

Bringen Bringa.
Haborskvammen Hagbardshvammr.

Dyrland Dyraland.

Fosseim Forseimr.

Eskvam Espilivammr.

Harang Hardangr.

Kvanbæk Hvannahekkr.

Fo r n lev nin ge r.

Stenalder..........3

Broncealder.........0

Ældre jernalder........7

Yngre —»—........39

Sum 49

Fra Nordgaarden haves ikke mindre end 5 fnnd fra ældre
jernalder, som tildels er meget interessante, og fra yngre
jernalder endnu flere.

Seljord kirke er en langkirke af sten, opført før 1153?
med 180 siddepladse.

Seljugerdis kirkja var Seljord hovedkirkes gamle navn, og
den skal efter Wille have været dediceret S. Olavus.

Seljord kirke og Kviteseid kirke er de eneste gamle
stenkirker i Øvre Telemarken; indvendig er kirken 32 alen lang, 11
alen bred, koret, der er 3 trin høiere end skibet og adskilt
derfra ved en mur, hvori er en snever aabning, er 12 alen langt og
6 alen bredt. Skibets indvendige høide 11 alen. Døbefonten
staar nederst (vestligst) i skibet. «Kirken kaldtes i gamle dage
St. Olafs, men 20 skridt sydost derfra staar rudera af en anden
kaldet St. Hallvards, indvendig noget over 23 alen lang, hvoraf
koret 6 alen, skibet 10 alen bredt, koret hen ved 7 alen bredt,
murene 2 alen 6" tykke. Denne benyttedes endnu ved midten
af 16de aarhundrede af bergfolkene ved Guldnes kobberværk,
men var ved udgangen af aarhundredet forfalden.» (Willes
beskrivelse 17—18).

Det er tidligere (Iste del pag. 410) omtalt, at L. Daae
har formodet, at bondehelgenen, den hellige Tarald, har været
begravet og dyrket ved den mindre kirke i Seljord, saa at kirken
skulde være viet «Tarald» og ikke «Harald». Kirken var imid-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free