- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
503

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SELJORD HERRED.

503

lertid ingen Haralds kirke, men en St. Halvards kirke. Schwach
beretter:

«Nogle skridt sydost for kirken findes rudera af en, St.
Halvard (ikke som af Wille anført Olafs broder Harald) indviet noget
mindre kirke. Dennes ælde er ligesaa ubekjendt, men det vides,
at den, medens Guldnes kobberværk dreves af tyske bergmænd,
benyttedes af disse til gudstjeneste, der forrettedes af en dertil
ansat schlesvigsk præst, Marqvart Glasemacher, for hvem et hus
opførtes tæt ved kirken.»

«Begge disse kirker, beretter Schwach videre, blev senere
ødelagte af lynild, maaske medens Michal Aalborg fra 1612 til 1633
var sognepræst; thi i hans tid afbrændte præstegaarden, maaske
antændt under samme tordenveir. Medens Olafskirken
istandsattes, blev den efter Guldnesværkets nedlæggelse, der synes at være
skeet 1552, overflødige Halvardskirke sløifet. Den nuværende
kirke har, efter Wille, kun en i 1773 støbt klokke, men havde
forhen 2.»

Kirkens rette navn er vistnok St. Halvards kirkja, og den
stod paa samme kirkegaard som hovedkirken. Den af Jens
Nilssøn (s. 391) jfr. Lund (s. 248) meddelte tradition, at den var
bygget a f bergfolkene paa Guldnes værk, er ganske vist urigtig,
som ogsaa Kraft (III 122 n.) har indseet. I Willes tid (s. 18)
stod murene til 6 alens høide; nu er alt ovenjords forsvundet,
men grundmurene kunde formodentlig gjenfindes ved gravning i
den sydøstlige del af kirkegaarden. Wille beretter (s. 31)
vistnok rigtigt, at Halvardskirken i 16de aarhundrede, da den stod
øde, blev taget i brug af bergfolkene.

Sandsynligvis er det Seljord kirke, som nævnes i (Fornmana
sögur V., pag. 215) i forbindelse med et jærtegn af Olaf den
hellige.

Det heder :

Jarteign af Olafi konungi.

Frå Jtvi er verdugt at segja, at så hinn godi koniingr,
Ölafr, gjördi i héradi Jjvi, er IJelamörk heiter: dag nökkuru var
|)at, at bændr allir fundust i J)vi héradi, ok ræddu um Olaf 1
millum sin, at J)eir vildu låta gjöra steinkirkju hinum helga
Olafi konungi til lofs ok dyrdar, en tålgu grjot måtti hvergi
finnast J)ar 1 nånd, på er at var leitat; nu at Jjeim degi er
stein-mestarinn så ætladi å braut at fara, er |>ess var rådinn, J>a lét
gud bresta 1 sundr fjall eitt mikit |)ar [»egar i nånd, ok var
J)adan flutt allt grjot ok sidan til kirkjunnar, en héradsmenn létu
uppgjöra med miklum kostnadi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free