Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELJORD HERRED.
505
Aamotsdals kirkja var Aamotsdals annekskirkes gamle navn;
den var i middelalderen annekteret til Hjartdal.
Aamotsdal kirke havde efter befaring i 1668 svaler rundtom
og skruv.
Wille skriver om kirken:
«I Bøigden neden for Klevene ligger Aamodtsdals Kirke,
tilforn opbygt efter den gamle Façon med Gange rundt om, og
mange Udbygninger paa Taget, men 1744 blev den nedreven og
igienopreist af tæt hos hinanden opsatte og sammenføiede Planker
der for oven og neden ere fældede i tvende indhulede Træer og
af dem sammenholdes. Den er 16 Alen lang, og 8 bred og
modtager neppe den fierde Part af Almuen.»
Kirken var uden loft, havde et krucifiks, et alterskab, og
paa klokken en runeindskrift: TJnnulfr gorthe kloku tliessa.
Efterat kirken i 1774 paany var opført af de gamle staver,
blev den ikke staaende længe; thi ifølge Kraft (III s. 158) flk
sognet ny tømmerkorskirke i 1792.
Flatdal kirke er opført af tømmer 1654 med 150
sidde-pladse.
Flatdals kirkja var Flatdal annekskirkes gamle navn (maaske
benævnt ogsaa med gaardnavn).
Wille skriver: «Fladdals kirke som d. 29. Oct. 1654 blev
indviet, efter at den paa nye af Træe var opbygget. Den er
ellers i temmelig Stand, naar de brøstfældige Vinduer
undtages.»
Hvis Fiatdal har havt en stavkirke, saa er den tilintetgjort i
eller før 1 654.
Schwach beretter i 1850 om stene ved Flatdals kirke:
«Udenfor dens dør ligger som trappesten en 31/a alen lang sten,
der forhen har staaet som bauta paa en paa gaarden Sundbø
nærved kirken værende høi, der efter en der begraven kjæmpe
Glom har navnet af Glomshaugen. Denne steen har havt en nu
næsten afslidt runeindskrift. Den er afbildet hos Wille, der søger
at tyde indskriften, som dog er temmelig uforstaaelig, af ingen
antiqvarisk betydning og uden forbindelse med Gloms navn.»
Paa Nasgrav i Aamotsdal sogn saaes efter Wille (s. 55)
levninger af en underlig dannet mur, temmelig stor, som efter
traditionen skulde være rudera af et kapel, kaldet Rorim-Kaaven.
Der har staaet et til St. Laurentius dediceret kapel i
Nordbygden i Seljord sogn, ’/i mil fra hovedkirken. Af Wille s. 47
sees, at det har staaet paa gaarden Kovadølen, som har sit navn
af dette kapel («Kove»).
Paa Garvik i Seljord sogn, ud mod Bø, saaes efter Wille (s. 46)
levning af et kapel fra den katholske tid, hvis nøgel endnu
bevaredes (efter Kraft III 99) paa Store Garvik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
