- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
517

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVITESEID HERRED.

517

To meierier blir drevet med haandkraft og et med
damp-kraft.

Kviteseid landboforening, stiftet 1889 med formaal: Ophjælp
af kreaturavl og meierivæsen, havde i 1895 ingen betalende
medlemmer.

Myrer. Der er myrer, men ingen af synderlig
udstrækning; mest myrlændt er der paa den mellem Vraavatn og
Bandaksvatn liggende fjeldhei.

Myrerne er flere steder udtappede.

I Oredal i Brunkeberg er store og gode myrer, skikkede for
dyrkning, ligesaa i hovedbygden ved præstegaarden og paa
gaardene Utsund, Haugen m. fl.

Der er torvmyrer, men de benyttes ikke.

I Morgedals- og Oredals-heierne, ligeledes i
Hurrungs-Fleks-tveitheierne og Langeledheien er der mange gode multemyrer,
og der blir ogsaa solgt en hel del, men multemyrene udnyttes
ikke paa langt nær, som de kunde.

Skog. Skogdrift er en af hovednæringsveiene i dette
herred; der er mange gode skogstrækninger af furu og gran. Etc er
der i ringe mængde; af løvtræer forøvrigt er der birk. Der
udbringes sagtømmer, bjelker og langtømmer. Tømmerets flødning
er ikke uden vanskelighed, da den foregaar gjennem lange
vas-drag, der ikke overalt er bekvemme for flødningen.

I herredet vokser, foruden gran og furu, birk, ener, or, løn,
hassel, ask, asp, rogn, heg, selje og lidt ek, barlind og alm.

Paa flere steder i hovedsognet er skogen meget væksterlig,
især furuskogen. I Vraadal optræder eneren skogdannende.

Skogen i Kviteseid leverer megen kjøbmandslast.

Der sælges en hel del brændeved.

Pris paa ved i 1895 var: Birk kr. 6, or 5.50, furu 5.50,
gran 5.50.

Pris paa tømmer: Kr. 20 for ca. 3 load pr. tylvt.

Skogen, gran og furu, antages at være gaaet en del tilbage;
arealet er 230 km.2

En del af skogen eies af udenbygdsfolk.

De bedste skoggaarde i herredet er:

Kilen (hørende til Aalen), Kviteseid gamle hovedgaard,
Opsund-gaardene, søndre Syftestad, Boeid, Hurrung og Koltveit, alle i
hovedsognet.

Der er flere ertsanvisninger paa kobber i Kviteseid, men
ingen af dem har givet anledning til varig drift.

Ved Dalene i Kviteseid forekommer gedigent kobber ledsa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free