Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
BRATSBERG AMT.
øst for Heimdalsætrene deler det sig med en arm syd- og
østover til egnen om Renvasnuten, og en anden arm nordover
østenom Høgfjeldet. Ogsaa dette skar er bebygget med endel
heigaarde og nogle sætre.
Kalselvens skar, den sydligste af hoveddalens sidedale, gaar
fra det paa Aamli grændse liggende Drangsvatn (Drang)
nordover til det ligeledes paa grændsen liggende Stoksvatn, videre
over Mevatn og Kjørulvatn, over hvilket det ogsaa nordover
staar i forbindelse med hoveddalen. Dette skar er trangt med
steile sider og ubeboet.
Mjaabækkens, Subclølelvens og Graveaaens skar er sidedale af
Kragerøvasdragets dalføre; disse skar kommer over Drangedals
grændse ind nord og øst for Skardnut og Gluggefjeld; samtlige
har endel sæterbebygning, men kun en ubetydelig del falder inden
Nissedals grændser. *
Gautefalsaaen med Sjøvaselvens skar, der som de foregaaende er
sidedale af Kragerøvasdragets dalføre, begynder ogsaa i dette
herred.
Opdalselven med Krydstjernbækkens skar, samt Vehuselvens skar
tilhører det over Gjerrestadvatn nordovergaaende dalføre; de
kommer fra Gjerrestad ind i den sydøstlige del.
Nidelvens dalføre kommer med nordlig hovedretning
ind over grændsen mod Aamli, udvider sig omkring Nisser, der
gaar over grændsen mod Kviteseid.
Dalen har i den nederste del steile fjelde, der paa sine
steder gaar helt ned i dalbunden; denne optages paa andre steder
af moer, der kun ganske undtagelsesvis er skikket for
opdyrkning. Kun enkelte større gaarde forekommer derfor i denne del
af dalen, der mest er bebygget med pladse.
Omkring store Nisser blir gaardene flere og større,
fornemmelig paa østsiden, hvor begge kirker ligger. Gaardene er
her bygget i grænder paa de skraa fjeldsider, der langs hele den
østre bred levner en smal bakkestrimmel, egnet for opdyrkning;
paa den vestre bred ligger Trontveitgaardene og enkelte
opdyrkede pletter om Fjonegaardene.
Landet vestfor Nidelvens dalføre falder mod øst
steilt af mod Nidelvens dalføre.
Paa plateauet hæver sig en række toppe, skilte ved skar og
fjeldvande. Den høieste af disse er Rusfjeld.
Toppe er:
Hegefjeld, Rauhelfjeld, begge paa grændsen af Kviteseid;
Lindefjeld, Kjostaas, Myrbufjeld, Rusfjeld (tr. p.), 988 m., paa
grændsen af Fyresdal; Storfjeld, Høgefjeld, Allamberg, Langefjeld,
Ervedalsfjeld, Furunuteren (tr. p.), 720 m., Skuggekollen og
Brunefjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
