- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
549

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NISSEDAL HERRED.

549

Øvre Bertedalen har ikke saa ganske faa gaarde og sætre;
den siges i fortiden at have været adskillig bedre befolket.

Grønsetelvens dalføre, sidedal til
Topdalsvas-dragets dalføre, er nordover Grønsetvatn og Mjaavatn Fyresdals
grændse mod Bygland og Valle og taber sig om det lille
Knutsvatn.

Toppe og aaser er:

Gjeskeheia, tr. p., mellem Mjaavatn og Øjarvatn, Rypheia,
sydvest for Bertevatn, Bergstadfjeld og Jomsfjeld, adskilt ved en
fra Bergsvatn mod vest opgaaende dal, samt Vigfjeld (842 m.);
alle mellem øvre og nedre Bertedalen; Kløv stein fjeld ligger paa
grændsen mod Bygland og Aamli, Ormedølsfjeld og Bergeheia paa
grændsen mod Aamli.

Fyreselvens dalføre gaar fra Nissedal herred
nordover langs sammes grændse til Drangvatn, bøier herfra mod
nordvest, udvider sig om dette vand, fra hvis nordende det i to
forgreninger gaar over i Fyresvatn, gaar fra dette under navn af
Dalelvens dalføre videre nordover, bøier under navn af
Tveitelvens dalføre vestover, gjør atter en bøining
nordover og deler sig endelig i to sidedale, en vestgaaende om
Sunds-vatn og en nordgaaende om Mjaavatn ind paa Mo herred.

Dalen er i den nedre del trang og steil og bebygningen i denne
del liden med en enkeltliggende gaard eller en liden gaardklynge
langs bakkeskraaningerne, eller med nogle sætre paa de græs- og
skogbevoksede fjeldsider; livligere udseende faar landskabet først
længere oppe i dalen, pær Fyresvatns nordre ende, fornemmelig om
hovedkirken og præstegaarden, der ligger ved en bugt paa den
østlige side af vandet 2 ä 3 km. nedenfor Dalelvens udløb i
samme. Dette er den bedst dyrkede og tættest befolkede del af
Fyresdal herred. Derfra nordover er en 5—6 km. lang, i
begyndelsen temmelig vid slette, som lige til ned imod kirken er
bevokset med gran- og furuskog.

Ved Lunder gaard kommer Heglandsnatten frem i dalen og
ligesom afstænger sletten, som ovenfor er en fladt heldende
elvebred.

Østenfor denne slette ligger høit en række gaarde og pladse,
hvorfra der er udsigt over den beboede flade samt vandet og
fjeldene vestenfor. Ogsaa søndenfor kirken lige til forbi Momrak
gaard er den østre dalside nærmest vandet temmelig fladt
skraanende, mellem Bastumfjeld og Vaamurfjeld er indsjøens side
steilest, hvorefter den igjen mellem Vik og Hvaleberg er taalelig
jævn, nedenfor sidstnævnte gaard bliver den atter bråt under
Aabukfjeld og Kleivfjeld.

Den vestre dalside har langs Fyresvatn de steileste
styrtninger nordfor Fardal og sydfor Aamligaardene, fornemmelig paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free