- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
565

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NISSEDAL HERRED.

565

Molanda (eller Molancls) kirkja i Fyrisdali var Moland
hovedkirkes gamle navn. Mo præstegjeld blev skilt fra kaldet ved
reskript af 5/s 1769. Det gamle, ved dette reskript afskaffede
navn Fyresdal blev gjenoptaget for præstegjeldet ved resolution af
28/e 1879.

Molands kirkja i Fyrisdali nævnes i 1342 og ved aar 1389.
Kirkens præst var da Bjørn Tovesøn.

I 1665 opførtes ny kirke, hvori rester af stavkirken blev
bevarede, og disse nedtoges saa med den nyere kirke i 1843.
Fra den nuværende kirke er som levning fra den gamle til
universitetets oldsamling indkommet et billede af St. Laurentius
af træ.

Om Molands kirke fortælles, at den skulde være paabegyndt
paa den saakaldte Røkenesodde, en skogbegroet tange paa
vandets vestside; men tusserne flyttede den om natten over til det
sted, hvor den siden blev opført.

Veum kirke er opført af træ 1863 med 170
sidde-paldse.

Vida kirkja var Veum annekskirkes gamle navn. Den er nu
flyttet lidt sydligere, til Øian, som oprindelig vel var part af
gaarden Veum.

Veum kirke nævnes ved aaret 1483 og senere i Jens
Nilssons «Optegnelser» side 381 ved slutningen af det 16de
aarhundrede. Den var ifølge besigtigelse af 1668 en stavkirke, om
hvilken det da siges, at den er «ei alene slet af Bygning, men
behøver ofte Reparation af Spaan og Tjære».

Da udskjæringerne i Veum kirke er meget bedre end de i
den til 1370 daterede Tuddal kirke, maa Veum kirke antages at
være ikke lidet ældre end denne.

Heglands kirke, Heglands kirkja i Fyrisdali, skal ifølge Daae’s
«Bygdesagn» være bygget af en «rig Greve» paa gaarden Brokke,
som vilde have en kirke paa sin grund. Den nævnes ved aar
1526.

Kirken skal ifølge Daae’s Bygdesagn være revet 1671, hvad
der stemmer med Krafts udsagn, at den nyere kirke er opført
1671, og med kirkens skrøbelige tilstand i 1668.

Den nyere kirke er revet ifølge kongelig resolution af 4de
december 1844, da sognet sløifedes.

Kirkens grundvold sees endnu.

Det var en lovekirke o: en kirke, hvortil gjøres løfter, og
som alene vedligeholdes ved milde gaver. Folk troede, at de
ved at holde sin andagt her, vilde blive hørt i høiere grad end
i andre kirker, og efter endt andagt ofrede de gjerne penge i
kirken. Syge og krøblinge besøgte den for at faa sin helbred
igjen; St. Hansnat var altid den fornemste tid; da samledes de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free