Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 *
BRATSBERG AMT.
skar, som danner Tveitelvens dalføres nordligste
forgrening og taber sig omkring Grundevøtn.
Arendalsvasdragets dalføre kommer ind fra Kviteseid
langs sammes grændse mod Mo først i sydvestlig retning til
Skrevatn paa grændsen mod Fyresdal, gaar fra Skrevatn under
navn af Aamlandselvens skar, først nordlig, saa vestover, med
navnene Værkselvens og Storelvens dalføre; ved Bordsjøen forgrener
det sig i sidedale, af hvilke de to allerede er omtalte som
forgreninger fra Bordsjøvatn; den tredje dal, der er at betragte som
hoveddalførets forlængelse, danner Spaafjeldets nordre
begrænds-ning, udvider sig om Urdvatn og gaar over grændsen mod Valle.
Dette er trangt og overordentlig steilt, og den eneste bebygning
er nogle faa ved Urdvatn liggende sætre.
Den fjerde sidedal skal senere omtales.
Hoveddalføret er temmelig trangt og indesluttet mellem steile
fjeldsider.
Bebygningen er tynd ; der er et par enslige gaarde, og
derhos faa spredtliggende sætre.
Landet mellem A re ndal s v asd raget s dalføre og
Skiensvasdragets dalføre med sidedale har ogsaa en
saare uregelmæssig konfiguration, hvor aaser og toppe ligger
mellem uregelmæssig optrædende sidedale og skar. Den største høide
ligger vestlig i de paa grændsen mod Valle liggende
Frolands-heier, hvor Urdnaase (tr. p.) naar 1 482 m.; mod syd falder denne
top steilt af mod Urdvatn; østover har Frolandsheierne et jævnere
fald, delvis afbrudt ved steilere afsatser.
Andre aaser er Væggenefjeld, Sletegfjeld og Lauvvikfjeld; der er
forøvrigt talrige toppe, men ingen af karakteristisk form.
Den heromhandlede strækning er i det hele taget lidet
gjen-nemskaaret af dale, og der er heller ikke særdeles mange sjøer,
tjern eller myrer.
Et skar eller en sidedal af Storelvens dalføre gaar
fra Bordsjøvatn mod nord, øst og syd og taber sig i den vestfor
Væggenefjeld liggende myrlændte egn. Dette fjeldskar er ikke
vildt, men ensomt, uden en eneste sæter.
Et andet skar gaar fra hoveddalføret, hvor dette
svinger vestover, nordlig paa vestsiden af Lauvvikfjeldet, svinger
mod vest og derpaa sydvest ind i egnen østenom Væggenefjeld.
I dette skars nedre del er der taalelig tæt bebygning langs
begge bredder af det i skaret liggende vand.
Langs Lauvvikfjeldets sydvestre fod fører veien op gjennem
Skafsaabygden, der kan betragtes som tilhørende dette skar eller
dalføre.
Den heromhandlede strækning mellem Arendals- og Skiens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
