Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAARDAI/ HERRED.
577
Der er nogle smaa myrer, som er skikkede til dyrkning, og
nogle muldmyrer er der i Skafsaa. Paa heiene er der større
myrer, og de benyttedes før til udslaatter.
Der er nogle multemyrer, men salget af multer er
ubetydeligt; lidt afhændes til reisende.
Skog. Der er adskillig skog. Tømmerdriften
vanskeliggjøres, da dødningen er lang og besværlig.
Skogen bestaar af furu og gran; granen er hyppigst og
kan naa en størrelse af indtil 1.3 m. i diameter ved roden;
furuen afgiver et meget godt og fast tømmer.
E k forekommer, men i meget ringe mængde; der er noget
birk. Andre løvtræer er or, løn og hassel. Der sælges
noget asp.
Tømmeret udvirkes som sagtømmer, bjelker og langtømmer.
Fjeldene naar i høiderne gjerne op til og over skoggrændsen;
skogen ligger mest i dalene og i lierne.
Væksterligheden er forskjellig, dels almindelig god, dels
middels, dels daarlig.
Skogen i Mo leverer noget stort tømmer.
Til Aamdals værk sælges noget ved.
Pris paa ved i 1895 var: Birk kr. 6.00, or kr. 4.00, furu
kr. 5.00, gran kr. 5.00.
Pris paa tømmer i 1895 var: 7 å 8 kr. pr. load maals 24’
8Vä" midt.
2 skoggaarde af skyld 19 mark 10 øre eies af udenbygds folk.
De bedste skoggaarde er Skretveit, Nedrebø, Leiane, Rui,
Midt-aas, Ljostadgaardene, Bakken og Jordet, og i Skafsaa Lauvvik,
Mid-gaard, Klauvreid, Eikeland, Gaaskjøn, Berge, Viken, Barskaar og
Barskaartveiten.
I Skafsaa i Mo herred ligger det betydelige Aamdals
kobberværk, der i de senere aar har været drevet forholdsvis stærkt,
dels af engelske, dels af norske selskaber.
Værket er gammelt, og sandsynligvis er der i denne egn
drevet allerede i Kristian III’s tid, idet det i de ældste
beretninger nævnte Moisesberg antages at have været her i Fyresdal
og Skafsaa. De gruber, der hørte til Aamdals værk i ældre tid,
laa tildels i Fyresdal herred, og de under dette herred nævnte
gruber Mosnap, Moberg og Grusen gruber var gjenstand for drift
i forrige aarhundrede, medens hytten og dens ovne tilligemed et
pukværk laa ved Aamdal i Mo, ligesom der laa et andet
pukværk ved Grundevatn paa gaarden Torstveit, ca. 1 km. fra
Mosnap grube.
Løvenskiold siger, at «en Borgermester i Christiania, navnlig
Johan Pettersen Bergmann, her først giort Anlæg 1690».
37 — Bratsberg amt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
