- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
578

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

578 *

BRATSBERG AMT.

Værket forfaldt og blev i 1712 forladt af dets daværende
eier Jens Gregersen. Aar 1745 blev det optaget af oberstløitnant
C. v. Koss, som med flere participanter flk privilegier under 21de
november 1752. Koss døde 1758, og hans arvinger solgte
anlæggene til nogle borgere i Skien, der bragte bygninger og
indretninger istand, saa at der foretoges en smeltning i 1765,
hvorefter værket i det paafølgende aar atter blev nedlagt og laa øde,
indtil et participantskab paa Kongsberg, hvoriblandt
overbergamts-assessor O. Henchel, igjen optog det og holdt det i nogle aar i
en svag drift. Ved kgl. resol. af 2den marts 1810 erholdt
værket tiendefrihed i 6 aar fra 22de mai 1808.

Kraft beretter i 1826:

«For nærværende tid er af dette værk, som nu i ti til tolv
aar har været indstillet, intet uden nogle forfaldne bygninger
tilbage. Det maa altsaa ansees som nedlagt, uagtet her ikke
mangler hverken malm eller kulieskov til et kobberværks
forsyning og heller ikke det fornødne vand til dets maskineriers drift.»

Drift paa Aamdals værk blev optaget i 1857.

Værket blev i 1865 drevet af et engelsk selskab, fra hvilket
selskab det i 1881 gik over til et andet engelsk selskab.

Dette selskab gjorde flere anlæg, idet det udnyttede et
nærliggende vandfald ved hjælp af en turbine, der benyttedes til at
sammentrykke luft, som lededes ind i gruben til drift af 2
for-dringsmaskiner, 5 boremaskiner og en pompemaskine. Vaskerierne
indbyggedes saaledes, at arbeidet kunde foregaa ogsaa om vinteren.

I 1891 gik værket atter over til et norsk selskab, hvorefter
det i 1898 atter blev engelsk.

Aamdal værks hovedgrube er Hoffnunggrube, og værket har
tillige drevet Johannes grube, Nesmark, Aamlid og Moberg grube.

Ved Aamdal værks hovedgrube, Hoffnung, er der 3 parallele
forekomster. Hoffnungs-gruben, Johannes- eller Stor-gruben samt Segen
Gottes-grube ligger paa det mellemste af disse ertsleiesteder, der har
betydelig udstrækning.

Ertsen er kobberkis og kvarts, noget gedigent sølv er af og
til fundet i Hoffnung grube, saaledes i 1876. Der er ved
værket et vaskeri, i hvilket malmen vaskes, indtil den holder 22 °/o
kobber, og dette produkt sælges.

De forskjellige engelske selskaber har som nævnt gjort store
anlæg ved Aamdals værk, og flere af disse anlæg, særlig de
metallurgiske, har ikke ført til nogen ting, saaledes anlægget til at
fremstille kobberet paa elektrolytisk vei og ligesaa bygningen af en
stor hytte til smeltning af malmen efter Manhés proces.

Nesmark grube har bygget paa en granitgang, hvori sidder
sletter af kvarts med kobberglans og broget kobbererts, som er
lidt sølvholdig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free