- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
594

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

594 *

BRATSBERG AMT.

bliver de da slebne efter forskjellige modeller, og pakkes i kasser
paa 100 stykker og eksporteres. Den vigtigste sæson for
udskibningen er maanederne december—april, saa stenen ikke kommer
til sit bestemmelsessted før over 1 aar, efterat den er uddrevet
af fjeldet.

Disse brynestene fra Eidsborg ansees for de bedste, man
har. Men dog er der en skarp konkurrence, fordi de ikke kan
tilvirkes saa billige som de udenlandske brynestene.

Af brynestenens langsider kaldes to, som ligger ligeoverfor
hverandre, «grovsiderne» eller grovkanten og de to andre
«finsiderne» eller feenkanten. Disse to sider har forskjellige
egenskaber; naar nemlig ljaaen netop er slibt paa slibestenen, bryner
man den paa den fine side; har den derimod været i brug nogen
tid og faaet tyk eg, brynes den først paa den grove og saa paa
den fine side.

Medens stenene er under arbeide, kaldes grovsiderne ogsaa
«bløksia» og finsiderne for «stavekanten». Brynestenen er en
med smaa lyse glimmerskjæl opfyldt kvartsskifer, der staar i
steile lag. Bergarten har den egenskab, at den lader sig spalte

1 to paa hinanden lodrette retninger. Af denne grund kan der
brydes ud stenstave, 1 til 1.5 meter lange, men kun faa cm.
tykke. En saadan stav er til en vis grad bøielig, saa at man
kan faa en spræk i staven til at gabe omtrent 1 cm. i den ene
ende, før staven brister i den anden, ligesom et vedtræ der
kløves med øks. Denne bøielighed siges særlig at være tilstede,
naar stenen er nybrudt. De lange stave knækkes over til mindre
stykker, som de i handelen brugelige brynestene. En mand skal
kunne tilvirke 800—1600 stykker om dagen. Løsbrydningen fra
fjeldet lettes derved, at det er gjennemsat af horisontale sprækker,
ofte med afstande paa omkring 1 m.

Der arbeides for det meste om vinteren og vaaren; om
sommeren, naar det er tørt, er stenen vanskeligere at behandle.
Den er nemlig lettest at spalte, naar det er koldt i veiret, og
kløven er bedst, med det samme stenen er brudt løs af fjeldet;
paa en varm dag bliver stenen kjendelig sprød ved blot at ligge
over fra morgen til aften.

6 mand slaar sig gjerne sammen til et arbeidslag, af hvilke

2 minerer, 2 kiler de større stykker op i mindre dele, og 2
hugger til.

De, som bryder brynesten i Eidsborg, og ligesaa
kværn-stensbryderne i Selbu har sin egen jargon, forskjellig fra den
bergmænd bruger: En hob bryner, som ligger færdige til at
kjøres af sted, heder en «steinkass». Kass eller kjessa betyder
en byrde eller et lidet læss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free