Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINJE HEKRED.
623
Nesland kirke er en langkirke af tømmer, opført 1847,
med 100 siddepladse.
Den nedrevne «Korset og St. Olafs kirke i Nesland»
er den eneste stavkirke, der selv paa aaret og dagen angiver sin
alder.
Stavkirken havde svaler, koret var flere trin høiere end skibet,
søilerne ved portalet (nu i universitetets samling) er mærkelige
derved, at der er scener af bibelen udskaaret derpaa; der var et
røgelseskar, flere helgenbilleder og et alterskab; kirken havde
sandsynligvis engang særskilt klokkestøpult, da der i regnskabet
1716—17 omtales reparation af «klokkehuset, som Ole Berge
forærede kirken».
Kirken var opført under Haakon IV og indviet den 3die
august 1242, hvad der kan sees paa et i universitetets
oldsam-ling bevaret stykke af korvæggen, sammensat af to planker, der
engang stod over bispestolen, og hvorpaa i majuskler (ikke i
«runer») er noteret:
«.Anno Domine MCCXLII III nonarum Augusti dedicata est
ecclesia ista a domino P. Hamerensi episcopo ad honorem sanctæ
crucis et beati Ola vi.»
(«I Herrens aar 1242 den 3die august er den kirke indviet
af hr. P(aul) biskop i Hamar, det hellige kors og Sankt Olav
til ære.»)
Kirken var efter dette indviet til det hellige kors og St.
Olaf. Indskriften blev, ifølge Landstad, opdaget af den bekjendte
arkæolog Arendt 1817 og af ham befriet fra det beg, hvormed
den var oversmurt. I august 1242 var Paul biskop over Hamar
stift — det er altsaa dette navn, som betegnes ved indskriftens
«P», ikke «Peder», som Landstad kalder ham i sit digt.
Kirkens ydre var, da den nedtoges, kun tarveligt, da
svalgangen var forsvundet og stolper og planker skjulte under en
senere bordklædning. Fra kirkens tag hævede sig da et nyere
høit spir. Kirkens grundpiller var, ifølge Landstad, af
overordentlig svære dimensioner, idet deres tykkelse udgjorde en halv
mandshøide.
«Det indre var meget simpelt,» siger Landstad, «og man søgte
forgjæves noget, som kunde henregnes til en mere udviklet kunst.
Men desuagtet gjorde den dog et besynderligt indtryk.
Hertil bidrog den sparsomme belysning, det trange rum, korets
usædvanlige høide over skibet, den paa vægge og loft anbragte
sælsomme maling, samt fremfor alt den forestilling, at man befandt
sig i de samme, vistnok meget lidet forandrede omgivelser, blandt
hvilke fædrene for 600 aar siden sad i andagt forsamlede, og
hvor efter al rimelighed den første kristne slegt paa dette sted
havde tilbedende bøiet sine knæ for Herren.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
