- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
639

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAULAND HERRED.

639

Rauland er henvist til fædriften som sin fornemste
næringsvei.

For det ringe jordbrug har herredet erstatning i de gode
vidtstrakte beiter; høiere end sætrene er derfor her en for
saadanne egne eiendommelig bebygning i de saakaldte fælæger eller
driftelæger. Deslige fælægre er Sandvas-, Gunleikbu-, Briske-,
Fjeldsjølægrene og Skardbubeite, alle i herredets nordvestlige
fjeldegne. Særlig bekjendt som sæterland er Møsstranden, hvorhen
kvæget om sommeren føres fra mange af de lavere liggende
steder i Øvre og Nedre Telemarken, som Seljord, Hitterdal, Tinn,
og Saude o. fl.; til Møsstranden henregnes sæterdalene Bitdalen
og Skindalen; ogsaa Vaagdalen — sidedal til Tokkedalen — er en
sæterdal.

Ogsaa hjemmehavnene er tilstrækkelige.

De rigelige fjeldbeiter om sommeren bevirker, at der holdes
mange kreaturer, og sultefodring forekommer nok, især udover
vaaren.

Kreaturerne kan mange steder ikke gaa, naar de slippes ud
om vaaren, og over halve sommeren gaar hen, førend de faar
tilstrækkelig kjød paa benene, og giver rigelig melk. Alle bruger
endnu at vaar beite sine jorder, men saasnart det meste af sneen
er tinet væk i heien, drager man herop. Kreaturerne ligger paa
de fleste steder ude om natten hele sommeren til langt ud paa
høsten i alt slags veir. Yderst faa har hus paa heien, og de
som er benyttes kun i overhændigt veir. Kreaturerne ligger om
natten i indhegninger, «grinder», som man af og til flytter, for
paa denne maade at faa sætervolden «hævdet». Denne maade
at gjødsle paa bruges ogsaa hjemme paa gaardene, hvorfor
kreaturerne ogsaa her ligger ude, ofte til sneen kommer.

Omkring midten af juli maaned drager alle folk, som kan
komme afsted, til heien, og det blir da omtrent folketomt i
bygden. Den ene gaard efter den anden ligger aflaaset, endog
grisen tages med paa heien, kun høns og katten blir nogle steder
hjemme.

Man slaar i denne tid sætervoldene og græsset i myrene.
Det tørrede hø sættes op i store «stakke», til det paa vinterføre
kan bringes til bygden, ofte lang vei.

Det kan indtræffe, at der falder høi sne i fjeldet i august
maaned, medens der endnu er mange folk paa sætrene; det
hændte i august 1885, og da gik det paa livet løst baade for
mennesker og dyr. Sneen lagde sig dengang ligetil 1 m. høi i
de øverste fjeldbeiter og blev liggende flere dage, hvorfor folk
og kreaturer med uhyre anstrengelser maatte kjæmpe sig ned
til bygden, idet mandfolkene med heste drog foran for at bane

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free