- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
640

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P’

640 * BRATSBERG AMT.

vei, hvorefter kvinderne fulgte med kjør og sauer; og de smaa
lam maatte tildels bæres.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste...........112

Storfæ...........990

Faar......................2053

Gjeder...........751

Svin...........31

Rensdyr..........1031

Fjærkræ:

Høns...........201

Melkeudbyttet er ofte ringe. Naar en ko f. eks. melker 6
liter 2 gange daglig, straks efter den har baaret, synes man det
er overmaade meget; men det tager snart af til det halve og
saa videre nedover, og 2 ä 3 maaneder før den skal bære igjen,
stopper den ganske med melken.

«Sæterdrotten» blir ofte, og altid i vaade og kolde sommere,
liden. Paa sætrene tilvirkes smør. Lidt ost (surmelkost) og
prim, som her kun koges ind, til den blir som en tyk velling,
og benævnes «kabrette», tilvirkes ogsaa, i almindelighed kun til
husbehov. Hjemme ystes der sjelden, da al den melk, man kan
undvære, hældes i et stort kar, hvor den gaar i gjær.

Den faar en frisk sur smag. Bygdens folk liker udmærket
godt «gjængi mjokk» og kalder den «skjessemad» (mad som
særlig tiltaler apetitten).

Faareavlen er ikke særlig lønnende, da man holder et
daarligt slag, og sauerne sultefodres ofte, saa uldudbyttet blir lidet.

Der kjøbes endel heste til Rauland.

Der fodres i de senere aar bedre end før, og
melkeproduk-tionen er tiltaget noget

Myrer. Der er mange og tildels store myrer i disse egne.
Flere af vandene, som f. eks. Saangavatn, har myrlændte bredder,
der er vanskelige at befare, endog i afstand fra vandet.

I den nordre og søndre del af Ugleflot og de nærmeste strøg
om Bjørnaelven, Kvenna og Gunleikbuvatn er der betydelige
myrstrækninger. Det omgivende strøg er temmelig myret.
Omkring Møsvatn er der store myrer, og den mellem vandets to
mod sydost gaaende arme liggende .tange er opfyldt af store
myrer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free