- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
642

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

642 *

BRATSBERG AMT.

Der vokser foruden birk og furu med gran ogsaa lidt asp
og rogn.

Der er som nævnt forkrøblet heiskog. Oppe paa fjeldene
vokser ener, dvergbirk, rape og vidjer (vier).

Skogen i Rauland leverer kun lidt stort tømmer.

Pris paa ved var i 1895: Birk kr. 6.00, furu kr. 5.50,
gran kr. 5.50.

Pris paa tømmer var i 1895 kr. 28.00 pr. tylvt 18 fods
længde 9 toms top.

Skogen gaar ikke frem.

De bedste skoggaarde i herredet er gaardene i Nesland
grænd, Haddeland og Austbøgrænden samt Lønvik og endel gaarde i
Øifjeld.

Jagt og fiskeri er især for Møsstrandens vedkommende
af betydning. I heldige vintre skydes og fanges i snare en
hel del ryper, der samles af opkjøbere og for største delen
bringes til Skien.

«Falkeriset» bortover mod Møsstranden er eiendommeligt af
udseende, slet og jævnt i 5 å 6 km.s længde. Denne fjeldryg,
der hæver sig over trægrændsen, skal have sit navn efter den
mængde falke, som især i forrige tider havde sit tilhold der.
Endnu træffer man ofte til at se disse fugle baade der og andre
steder paa Møsstranden. I gamle dage laa der hollændere paa
«Falkeriset», fortæller man, og fangede i sine net falke, som de
lokkede til sig med duer som lokkemad.

Ren skydes ogsaa af og til, især paa Møsstranden, dog ikke
mere end til husbrug.

I vandene er kun ørret, og den er vidt bekjendt for sin
godhed, især den fra Møsvatn og vandene høit tilfjelds. Der fiskes
ikke saa lidet paa Møsstranden udover høsten, fornemmelig i
gydetiden. Man har eksempel paa, at to mænd paa en nat har
trukket op 160 kg. fed ørret. Ørreten her er ikke meget stor,
sjelden over lVa kg., almindeligst 1 kg. Meget benyttes til
husbehov, men ikke saa lidet saltes ned i holker til rakefisk, der
udpaa vinteren føres nedover til bygderne ovenfor Skien, hvor
fisken sælges eller tuskes bort mod den firedobbelte vægt af byg.
Man klager over, at fiskemængden aftager. Fiskeriet drives ofte
med oter og stegle. I Møsvatn fisker man fornemmelig med garn.

Før i slutningen af juli faar man ikke nogen fisk i Møsvatn.

I Traavatnsdalen i Øifjeld sogn mutedes i aaret 1811 en
kobberanvisning.

Myrjern er tilvirket i Rauland.

«Møstranden», siger Wille, «med alle Ødegaardene i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free