- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
645

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAULAND HERRED.

645

Salpyt handelsplads ligger i skaret mellem Salputeggen og
Stokholmen.

Paa Raulandstranden og i Hallelandsgrænden ligger
gaardene indtil 720 m. høit. Det er her gammel bebyggelse, enkelte
huse fra middelalderen. Endnu meget høiere gaar dog den
sammenhængende bebyggelse paa Møsstranden, hvor som nævnt
Møsvatn selv ligger 902 m. høit. I Modalen, hvorigjennem Kvenna
løber ud i dette vand, ligger i en høide af 932 m. o. h. gaarden
Argehovd, der er ryddet af en rømningsmand, som nedsatte sig
deroppe i aarene 1750—1770.

En 15 å 16 km. nordvest for Urebøuren ligger Raulands
øverste gaard, Berunuten, høit tilfjelds; beboeren lever af fædrift
og kreaturhandel. I de senere aar holdes ogsaa tamme ren.

Bitdalen og Møsstranden har adskillig sæterbebygning, ligesaa
Vaagelvens og Skinelvens dalfører og Modalen.

Sagnet beretter, at Møsstranden tidligere har været tættere
bebygget.

Wille beretter saaledes:

«I gamle Dage skal ellers Møe-Stranden have udgiort et
Kirke-Sogn eller Annex, kaldet Frøe-Sogn og har havt sin egen
Kirke, hvoraf findes Levninger paa Frøe-Sæter, Va Miil Sydost
fra Gaarden Holvig i Tind. Baade Kirke-Gaarden med sin Muur,
nu begroet med Birk, og Rudera af selve Kirken sees der endnu.
Tilforn har dette Sted været meget beboet, og Tangen, som
ud-gaaer i Vandet, stod da begroet med Fyrre-Skov, hvor nu kun
voxer Birk og Ener. Hvor tilforn stod Gaarde med deilige
Græsgange, sees nu kun Myrer i Mængde, som aarlig forøges.»

Man paaviser to steder paa Møsstranden, hvor man antager,
at der har staaet kirke, nemlig der, hvor den nuværende
Møs-strand kirke staar, og det andet sted nærmere Vestfjorddalen
paa sæteren Frøistøl.

Sandsynligvis har der neppe været tættere befolkning ved
Møsstranden end der nu er.

Efter matrikulen af 1723 kunde der paa den tid ikke saaes
ved Møsvatn; i matrikulen af 1687 nævnes der ikke engang en
eneste gaard ved dette vand, saaledes at bebyggelsen der ikke
kan have havt stor betydning. I 1723 siges, at alle gaarde ved
Møsstranden, der hørte til Seljord og Tinn, laa i kongens ålmenning.

Gaardenes husebygninger er tarvelige; de har kun én stue
og en kove uden vindu, og i denne stue opholder sig en og ofte
to familier; de ældre huse er opførte af meget svært tømmer,
der er kløvet, saa at man af hver stok har faaet to høider.

Sætrene gaar op over 1 000 meter, og lægre og fiskerboder
endnu høiere.

Folkemængden aftager aar for aar, idet flere og flere gaarde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free