Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAULAND HERRED.
649
Rauland kirke er en korskirke af tømmer, opført 1803—
1808, med 190 siddepladse.
Raudalands kirlcja var Rauland hovedkirkes gamle navn.
Rauland blev eget præstegjeld ifølge kongelig resolution af
3die oktober 1859, der bestemte, at Raulands annekssogn til
Vinje præstegjeld i forening med Øifjelds annekssogn til
Laar-dals præstegjeld og det til Vinje, Tinns og Seljords præstegjelde
hørende distrikt Møsstranden skulde gaa over til et eget
præstegjeld med Raulands sogn som hovedsogn, hvorefter præstegjeldet
skulde blive at benævne, samt saaledes, at Møsstranden blev et
eget sogn. Hvert af de til Rauland sognekald hørende sogne
skulde udgjøre et eget fattigvæsens distrikt.
Raulands nedrevne stavkirke havde i 1668 mange skruv og
svaler omkring, overalt tækt med spaan; paa trævet var ingen
stole eller bænke.
Kirken omtales ved aar 1491.
Kirken havde i 1785 ingen himling uden i koret. (Lund 190).
Da sognet flk ny kirke i 1808, er stavkirken formodentlig
revet dette aar.
Øifjeldets kirke er en kvadratkirke af tømmer, opført
1833, med 74 siddepladse.
Eyjafjalls kirkja eller Elgjafjalls kirkja var Øifjeld
annekskirkes gamle navn. Indtil resi. af 3/io 1859 var Øifjeld anneks
til Laardal.
Øifjeld heder maaske egentlig Elgjafjall, men bygdedialekten
Efter ingeniør Christie har der i nærheden af Skien i løbet af nogle
aar været gjort fund af og i musæet optaget en samling af
stenredskaber fra den mest primitive bearbeidelse, muligens endog uden
bearbeidelse, men alligevel brugbare for øiemedet, indtil bedre, ja endog godt
udførte redskabsformer, af hvilke kan paavises rækker, bestemte
foldet slags daglige brug, som datidens levevis kunde paakræve. Alle
større redskaber er af granit, gneis, kvarts og andre haarde stenarter;
de finere og mere tildannede af brynesten, og de fineste af flint.
En del af disse er fundne under omstændigheder, der øiensynligt
turde bære vidnesbyrd om tilvirkningsstedet, hvilket især gjælder
flinteredskaberne, medens for granitredskaberne og brynestensredskaberne
det større antal med afvigende, men fuldt ud konstruktive former tyder
paa en efter datidens fordringer høit udviklet opfatning af, hvorledes
hvert enkelt arbeide maatte udføres, og hvilke redskabsformer der
udkrævedes for at faa det gjort.
Totalindtrykket er, at samlingen er en nok saa rig technologisk
række af redskabsformer, om end selvfølgelig mange ligger
tilfældighedens ydergrændse saa nær, at tvivl i rigeligt maal kan rummes.
Ingeniør Christie oplyser, at der endnu ikke er fremkommet nogen
offentlig beretning om disse fund, da de, som omtalt, tildels er høist
usikre, ligesom han oplyser, at professor Rygh ved et par besøg i
Skiens musæum ikke turde tilkjende dem nogen værdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
