Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650 *
BRATSBERG AMT.
her taaler ikke en lydforbindelse som lg, hvorfor Helge blir til
«Høie», Elgfjeld til «Øifjeld» o. s. v.
De forskjellige meddelelser, man kan faa i bygden om dens
fordums herlighed, tætte bebyggelse, gamle tomter efter kirker,
præstegaard, sorenskrivergaard, ja endog en kongegaard paa
«Røikildsaasen», sydligst i bygden, synes at savne al grund.
Om Øifjeldets nedrevne stavkirke vides kun, hvad der
ovenfor er berørt, at den ifølge en besigtigelse i 1668 var opført af
stavværk og som sædvanlig omgiven med svaler. Dele af
portalen er komne til universitetets samling.
Kirkens sogn nævnes 2 gange i middelalderen, den 26de
august 1401 og 1453.
Kirke blev bygget for Møsstranden paa gaarden
Killing-hovden efter resolution af 29/io 1847 (kapel). Ved resolution af
3/io 1859 henlagdes Møsstranden som eget sogn til det nye
Rauland præstegjeld. Efter Wille, Sillejords beskrivelse, skulde der
være levninger af en ældre kirke paa Frøiesæteren øst for Holvik
i Møsstranden sogn (stedet ligger formentlig indenfor Tinn
præste-gjelds grændser). Jfr. sagnet om Fornesbrunen i Daaes Norske
Bygdesagn II (Aarsb. foren. t. u. F. B. 1868, 147), der
forudsætter, at Møsstranden i middelalderen hørte til Rauland sogn,
som vist er det rimelige.
I gamle dage havde man ikke engang begravelsesplads ved
Møsstranden, og først i 1850 blev kirke færdig; det er en
vakker kirke, opført for offentlige midler. Nu forberedes
ungdommen til konfirmationen, ligesom der konfirmeres paa selve
Møsstranden, medens de før maatte møde frem paa Vinje
præstegaard til konfirmationsforberedelse en gang ugentlig.
Ligene maatte føres over fjeldene til Rauland kirkegaard,
om vinteren paa kjælke, om sommeren paa hesteryggen.
Veie. Kommunikationerne er mange steder besværlige.
Værst stillet er Møsstranden, hvor der ikke findes andre veie end
fodstier og kreaturveie. Hele dette sogn kan ikke opvise et eneste
hjulredskab, ikke engang en høvogn. Møsvatn er her den egentlige
landevei baade sommer og vinter. Veiforbindelsen med
hovedsognet er en besværlig ridevei, der fører over store stenede
strækninger og bløde myrer. Af saadanne veie er der 3 eller 4
mellem Rauland og Møsstranden, alle daarlige. Den bedste er
«præstevegen», som gaar fra præstegaarden til Aastøl ved
Møsvatn, hvorfra veien fortsættes over to arme af dette vand til
Møsstrandens kirke ca. 17 km. Dog maa man midt paa denne
vei paa fjeldet passere Bitu, og den vokser og er saa strid, at
det er farligt at passere den baade for hest og karl. Det er ikke
vanskeligt eller kostbart at faa bro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
