Norges lærerskoler i hundrede aar / 3 (1914) Author: Jørgen Jørgensen, Fredrik Ording Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I. Lærerskolenes utvikling.

[1]

Der var i tiden før 1814 gjort litet for
lærerutdannelsen i vort land. De som ved siden av
klokkerne (degnene) besørget undervisningen i de
meget beskedne almueskoler, hadde ofte
ingensomhelst utdannelse for dette arbeide. Et vidnesbyrd
om lærerkræftenes utilstrækkelighet tør vi se i den
„indbyrdes undervisning“, som i den første del
av det 19de aarhundrede kom til stor ære og
værdighet gjennem de bekjendte pædagoger Andrew
Bell og Joseph Lancaster, men som i virkeligheten
er adskillig ældre i vort land. Æren for først at
ha slaat til lyd for den hjemme hos os
tilkommer biskop i Oslo og Hamar stift Nils Glostrup,
(biskop 1617—39), som ogsaa ellers har store
fortjenester av folkeundervisningen, og bl. a. traf den
ordning i sit stift, „at de børn som kunde læse i
bøger eller ogsaa sig i forklaringen havde
forfremmet, hver lørdag ettermiddag skulde undervise
deres naboers børn“.[2] Dette var i Kristian den
fjerdes tid, da der ogsaa paa anden maate blev
arbeidet for at bedre oplysningen i landet.
Imidlertid maa vi længere ned i tiden for at finde
virkelige skridt til fremhjælp av lærerutdannelsen.

Den bekjendte biskop Erik Pontoppidan
oprettet i 1749 „Seminarium Catecheticum“ ved den
saakaldte „Kristi-krybbes fattigskole“ i Bergen.
I et 6 maaneders kursus undervistes her et halvt
snes bondegutter i katekisering, skrivning og
regning for at utdannes til lærere i landsbygdene; i
slutningen av 1751, da seminaret nedlagdes, var
38 elever uteksaminert.[3] I Trondhjem
opretholdes i tiden 1752—74 et „Seminarium
Lapponicum“, som skulde utdanne lærere til at
undervise lapperne i „Finmarken og Nordlandene“ i
deres eget sprog[4], og saaledes nærmest
gjenopta den virksomhet som hadde paahvilt det av
Thomas von Westen i 1717 oprettede seminar i
samme by. I den sidste del av det 18de
aarhundrede nåar filantropisternes indflydelse ogsaa vor
skoleverden og vækker bl. a. interesse for
lærerutdannelsen. I Tønsberg driver saaledes presten
Gunder Langberg i aarene 1798— 1802 et
lærerseminar, med 2-aarig kursus; det førte frem to
elevkuld med tilsammen 32 elever. I den samme
tid arbeidedes ogsaa paa andre steder for en bedre
lærerutdannelse. Peder Hansen, som var biskop
i Kristiansands stift 1798—1803, fik oprettet
selskaper til oplysning og utbredelse av gode seder
og var meget virksom for utdannelse av lærere;
„han rastet ikke før der kom røre i de døde vande
baade for kirke- og skolevæsenets vedkommende.“
I Smaalenene er den rationalistiske prest,
Eidsvoldsmanden P. U. M. Hount[5] virksom til bedste for
skolen og lærernes utdannelse, og paa Toten
driver med kgl. bemyndigelse i aarene 1804—08
daværende res. kapellan Hieronymus Heyerdahl
et skolelærer-seminar, som han bestyrte „med held,
men uten løn.“[6] Ogsaa denne prest hadde sæte i
riksforsamlingen, hvor han nød anseelse som en
av de behageligste og mest oplyste mænd.

I aaret 1818, i presten Jens Zetlitz’s embedstid,
blev seminaret i Kviteseid oprettet, i tilknytning
til den faste skole som Zetlitz’s forgjænger, den
nidkjære prest Niels Windfeld († 1810) hadde sat
igang paa gaarden Kirkegroven; der gik dog flere
aar hen før dette seminar kom til nogen trivsel;
det bestod imidlertid til 1889. Men det første
helt offentlige lærerseminar er stiftsseminaret i
Tromsø stift, som begyndte sin virksomhet i
Trondenes i 1826 som „Finmarkske skoleseminarium“,
ved hjælp av det saakaldte seminarii Lapponici
fond. Imidlertid skulde dannelsen av
oplysningsvæsenets fond i 1821 med tiden muliggjøre og
skoleloven av 14 juli 1827 nødvendiggjøre
yderligere skridt for lærerutdannelsen. I denne lovs
§ 8 heter det at efterhaanden som
oplysningsvæsenets understøttelsesfond tillater det, skal der i
stiftsstæderne eller paa andre passende steder
oprettes læreanstalter, hvor der skal gives dem der
attraar at ansættes til kirkesangere og til lærere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>