Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
1836 fastsætter 20 som maksimumstal. Efter
haanden tiltok søkningen, saa ikke alle aspiranter
kunde optages. I 1860 blev elevantallet ved kgl.
resolution forøket til 48, hvorav 32 fik under
støttelse mot at tjene som lærere 7 aar i Tromsø
stift; 8 (senere 12) fik friplads (disse blev op
hævet i 1904), og 8 kunde optages paa egen
bekostning. De ret store understøttelser og fri
pladsene bevirket fra 1869 en sterk søkning ogsaa
fra de sydligere stifter, og i nogen aar (1877—80)
var der flere elever som hørte hjemme utenfor
end i Tromsø stift. Antallet av optagne elever,
som i 1826 hadde været 2, beløp sig i 1836
til 5, i 1846 til 6, i 1856 til 16, i 1866 til 23,
i 1876 til 27, i 1886 til 24. I 1891 var antallet
av optagne elever 17, i 1901 var det 27 og i
1911 blev der optat 41.
Seminarets bestyrere har været: 1. Simon
Nicolai Kildal, f. 1796, sogneprest til Trondenes
1824. 2. Johan Fredrik Holst, f. 1802, sogne
prest til Trondenes 1838. 3. Johan Conrad Muller,
f. 1796, sogneprest til Trondenes 1839. 4. Chri
stian Ludvig Rode, f. 1812, cand. theol., bestyrer
ved Tromsø seminar 1848 —56. 5. Fredrik
Waldemar Hvoslef, f. 1825, cand. theol., bestyrer
ved seminaret 1857—61. 6. Christian Kaurin,
f. 1831, cand. theol., andenlærer ved seminaret
1855, bestyrer 1861—71. 7. Jens Annaton Holm
boe Killengreen, f. 1838, cand. theol., andenlærer
ved seminaret 1867; bestyrer 1871—77. 8. Chri
stian August Christophersen, f. 1841, cand. theol.,
bestyrer 1877—82. 9. Just Knud Qvigstad, f.
1853, cand. mag. og theol., andenlærer ved semi
naret 1878, bestyrer 1883, rektor 1902.
Den første andenlærer var Nils Gundersen, f.
1771, av lappiske forældre. Han utdannet sig
ved prost KUdals hjælp til lærer; han erholdt
medaljen for borgerdaad i sølv 1821, og blev
efter 35 aars virksomhet blandt lapperne anden
lærer ved Trondenes seminar 1824; han tok av
sked 1840.
For tiden er foruten rektor Qvigstad lærere
ved skolen: B. Midtgaard, f. 1862, overlærer
1905. T. Eidem, adjunkt 1902, overlærer 1913.
K. J. Barlindhaug, f. 1862, adjunkt 1908, over
lærer 1913. Aasta Dorthea Hanssen, student
1904, ansat 1911. Lærer ved smaaskolelærer
kurset O. M. Nicolaisen, ansat 1902.
Holmestrand offentlige lærerskole1).
I anledning av kirkedepartementets meddelelse
til Akershus stiftsdirektion av 20 oktober 1832
l) Væsentlig efter en av overlærer Joh. Dyring for an
ledningen utarbeidet oversigt, som igjen støtter sig
til N. Aars Beretning om Asker seminariums femti
aarsjubilæum og N. Hertzberg Asker seminar 1834—
1866, tUlægshefte til „Norsk Skoletidende" 1898,
nr. 5.
fremkom der fra stiftsdirektionen forslag om op
rettelse av et seminar i Tanum sogn i Vestre
Bærum (dengang et anneks til Asker), under over
opsyn av den «av ungdommens undervisning hæ
derligen fortjente" prost Normann som forstander,
og med den residerende kapellan som bestyrer og
førstelærer; derhos skulde en teologisk kandidat
ansættes som andenlærer. Prost Normann fore
slog skolen oprettet paa gaarden Holo, hvor man
kunde faa lokale for skolen og bolig for anden
lærer for henholdsvis 16 og 8 spd. om aaret;
han uttaler dog at det offentlige snarest mulig
bør skride til opførelse av en særskilt bygning
for skolen.
Ved kgl. resolution av 6 mai 1834 blev se
minaret midlertidig oprettet i Asker, med den ny
utnævnte resid. kap. Knud Gislesen som første
lærer og cand. theol. Christian August Gløersen
som andenlærer. Der skulde optages 20 elever i
alderen 17—20 aar. Et reglement blev utarbeidet
av prost Normann, væsentlig i overensstemmelse
med reglementet for de danske seminarer av 1818;
men det blev ikke godkjendt. Derimot indgav
Gislesen et kortfattet forslag til en foreløbig ord
ning, hvilket blev vedtat av kirkedepartementet
og ligger til grund for det første reglement av 14
januar 1837 (se ovenfor). Kurset skulde være
to-aarig; men begavede og bedre forberedte elever
kunde uteksamineres efter kortere tid.
20 oktober 1834 begyndte seminaret sin virk
somhet med en optagelsesprøve. I det første aar
var elevantallet 16, fordelt paa 2 klasser. Ved
Gislesens ihærdige arbeide og ved imøtekommen
het fra myndighetenes side kom seminaret hurtig
i g°d gjænge ; der blev snart oprettet en særskilt
øvelsesskole, med egen lærer, hvorved skolen fik
et udmerket øvelsesapparat, som blev benyttet like
til seminarets flytning til Holmestrand. Der blev
videre ansat en tredjelærer, Halvor Hansen, som
hadde hørt til skolens første elevkuld, og i aarene
1838—40 blev der opført nye bygninger til skole
lokaler, lærerboliger og internat.
Asker seminar opnaadde snart en stor anseelse,
og kom til at bli et mønster for de senere op
rettede seminarer. Lærerne var hver paa sit om
raade fremragende mænd, og der blev av saavel
elever som lærere arbeidet med stor iver. Hertil
kom at skolen hadde den gunstigste beliggenhet,
i en vakker natur, høit over Kristianiafjorden og
med frodige skoger omkring. Disse fortrin be
virket da ogsaa en sterkt tiltagende søkning. Det
svake punkt var den daglige levemaate ; internatet
var nemlig for litet, og med en betaling av 12^2
spd. pr. kvartal (for kost, hus, vask og reparationer)
blev kosten let for skral for unge mennesker i ut
viklingsalderen. Imidlertid bedredes forholdene da
en del av elevene fik lov til at bo paa de om
kringliggende gaarder ; i den sidste tid, da skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
