Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfattere der ikke har vovet med aabent visir at møde samtidens kritik har
sendt ud sine skrifter navnløse eller — for at give dem kuriositetens pikanteri —
forsynet dem med fingeret forfatternavn. Den sidste fremgangsmaade tåger sig
unægtelig flottere ud. Enkelte fingerede navne vækker liden opmerksomhed, da
intet ved dem skiller dem fra de almindelige, dagligdagse, medens andre straks
viser sig som det de er: en for anledningen paataget maske.
Lande med literatur har følt trang til at efterspore disse n undselige u skri
benter, og dette har affødt en række lexika over anonymt og pseudonymt
forfatterskab. I 1890 udkom som et beskedent forsøg i denne retning mine
Anonymer og pseydonymer i den norske literatur". Til denne regner jeg
ethvert verk der vedkommer norske forhold.
Naar jeg nu en menneskealder senere sender ud en omarbeidet og øget
udgave, er det med glæde over, at det har lykkedes at samle meget nyt stof,
men samtidig maa jeg dog beklage, at saa mange gaader endnu er uløste og
for altid vil blive det. At jeg nu bringer saa meget nyt, skyldes for en væsentlig
del den imødekommenhed der er vist af svenske og norske forlæggere og af
mine skrivende landsmænd. At nævne enkeltmand er ugjørlig. At — til trods
for al anvendt umage — en og anden oplysning kan vise sig ikke at holde
stik, maa vel betragtes som uundgaaelig ved et arbeide der spænder over et
saa langt tidsrum og hvor kilderne er saa uensartede.
Kjitiken vil vel finde, at behandlingen af stoffet er unødig bred og at
enkelte «afsløringer" overskrider grænsen for det tilladelige.
Hvad bredden angaar, er det saare vanskelig at efterleve Goethes maxime
om begrænsningens kunst, naar man gjerne vil at den bog man har stridt
med en menneskealder skal «gjøre" sig i boghylden.
Spørsmaalet om hvad man skal tillade sig at n afsløre", kan besvares
forskjellig. En forsker med europæisk berømmelse raadede mig bestemt til at
kramme ud med al min viden. Selv har jeg korresponderet med de fleste
«usikre" og ikke handlet mod deres udtrykkelig udtalte ønske.
Jeg haaber kritiken ikke vil tåge for haardhændt paa disse to saarbare
punkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
