- Project Runeberg -  Sange for den norske Bonde-Stand /
43

(1795) [MARC] Author: Jens Zetlitz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43
»
tcenk paa ham og stmlv! Tabt er Dagsinds Hceder;
Flne en Drankers Glcrder!
Pialtet gaacr hans Hustrueom; (Engang Byg
dens Bonde Mells for Daqfinds Dom,
Mdrue lar at vcere! Niodles Afkom spreedet er,
Tienende nu her og der. Dagfinds Skiebne v«re
Dig og dine låre!
Reyer den Mrlige.
Mel: Det hended sig lephtha den Gileads Mand.
3)m Reyer den crrllge veed jeg es Qpad, Og det
jeg saa gierne vil qvcrde; Thi mangen en NorrigeS
Bondx .blir glad Ved Visen, med nrefuld Glcede.
I seer Sig selv, og han leer, Og t«n
ker: "Om mig mon han qvade.
Min Neyer var sandrue, endogsaa i Skiemt,
Hvad Hiertet indgav ham, han sagde; Et Lsvte,
fsrst givet, blev ingen Tid glemt, To Sind i sit
Ord han ey lagde; Fortsrnet og blid, I Verffab,
i Strid, Uffrsmtet sin Meening han sagde.
Hans Steehed, som og Scivhed blev
dsmt, Man lcmge miskiendte hans Hiene, Men
at det, som retvist, var venligt og emt, Bessiem
met hans Fiende latte. — Den Seyer hvor Don,
Hvor herlig den Len! Den kisbes end ringe for
Smerte.
Hans Grande var Anbisrn, men aldrig hans
Ven, Han giorde ham leyt, hvor han kunde; Vel
hevnede Reyer sig aldrig igien, Men ofte de stiend-
. les

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:11:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskebond/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free