Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Saa hun, som Graven fik at giemme, I Liv og
Dsd, hun ssgte Fred; Med rsrte Hierters Klaqe
siemme, Og senliq Graad, hun graves ned. Rig
var den Arv, sin Slcrgr hun gav: Hun hvi
ler signet i sin Grav. ’
Raff Jente, venlig Wgtemage, Huusmoder
blid, og Moder klog, Mild, selv i Alderdommens
Dage, Hun var—vilsignet hun bortdrog.
var den Arv, sin Slcrgt hun gav, Hun hvi
ler signer i sin Grav.
Lyksalig Mand, der har flig Qvinde! Lyksaligt
Barn, hvis Moer er siig! Vel os —om engang,
i vort Minde, Saa vore Ssnner bryste sig; Om
Venner, paa vor vaade Grav, Fortient os saadant
Skudsmaal gav!
No. 4.
(Naar den Dsde var en haabefuld Dreng)
V)?elodie: Naar Osten Straaler mild udbreder.
Staaer Taaren blank. i rsrte Oye, Naar Al
derdommen , mcrt af Msye, Gaacr hen til Fred ved
enffed Dsd:,: Saa er den sisrst blandt store Daa
rer, Der dadle vil de hede Taarer,:,: Som for
en cedel Ungdom fisd.
Ney, uden Blusset, lad dem rinde! De vande
stal hans ffienne Minde, Og det ffal lcrnqe frodige
staae.:,: Uhindret lyd, du omme Klage! Thi lsfte
rige var hans Dage:,: Og stisnne— men, desv«r
re! faa.
Vi Foedre sane ham, og vi tcrnkte: Om Gud ek
ftadan Sen dig stienkte, Hvor vilde du da bllvt
glad;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
