Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
De’bluffende Jenter begrwde Sit Smykke, og
Gutter sin Glade; Og Taarer, i Kyndingers ,
De» Bortgiemtes Rygte opheye.
Retf«rdig, paa Moderens Kinder, Den klagen
de Taare-Strsm rinder; Relfcerdig’ er Faderens
Taarer; hvast er det Sverd, som dem saarer.
Men Haabel, fra Gravene, smiler, Hun sav
nes, men trygqelig hviler. Det Gode, som Gra
ven ter tåge. Den bedre stal give tilbage.
Scedelcere for Bonden.
No. 9.
Ag blomsirende Eng og henvisnende Hse,
At ftdes, arbeyde, og giftes og dFe,
Det er, saa Erfarenhed lcerte,
Vor Skiebne paa lorden— men og har den sagt,
At Glceden paa Veyen, som Gud har anlagt, ’
Beroer paa et Mennestes Hierte.
At fsdes er Lidet— opdrages er Alt.
Som Fede forderves, af Mangel paa Salt,
Forderves et MenneffeS Glceder,
Om Dyden ey, tidlig, blir saaed i hans Barm,
Om ikke, fra Vuggen, hans Siel blir gisrt varm
For Retfcrrd, og hsviste Sc?der.—
Du Fader! stal Gutten, som nu er din Lyst,
Og smilende homyer ved Moderens Bryst,
ler glcede i fildige Dage;
Saa vns ham/ i Tide, den Vey han ber gaae,
Med Raad og Exempel fremled ham derpaa,
«Ityrk venlig hans Trin, de er svage.
Arbey-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
