Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Arbeyde vore Kald er — thi gaves os vel
Den smidige Krop, og den virksomme Siel,
At dsd’ vi, som Steene, ffal ligge?
Og mon du ey harmes — saafremt du ey leer «-
Naar gifpende, lemmefeer Ladhed, du seer
Om Byqden sig sicebe, at tigge?
Arbeyd fra din Barndom, dig Meyen blir let.
Du leeger med det, som en anden gior tret.
Sundt Blodet om Hierte dig strsmmer;
Du vel er til Mode — elst Bonde din Dont,
Men ftg ey siem Vinding, arbeyd ey paa Ondt!
Sligt Arbeyd er TrMdom, og Smerte,
Og Haan er dms Len— den tvetydige Lov:
"Han vaagedog strcebed mens Granderne sov,
"Han havde, hvad Granderne savne,"
Skal stemple dit Minde med endelss Skam,
Og plagende, som en forfcerdende Ham,
Forfelge din styldlese Navne.
End et, kiere Landsmand! naar medig og treet.
Du <rder dit Maaltid, synker saa mcrt
Paa Hynder, mild Ssvn udi Arme;
Saa tank paa de Svage, som ikke formaae
At tralle, og hungre paa qvittellsst Straae;
Frygt Herren, og l«r at forbarme.
Vi alle vil gifteS, og giftes vi bsr;
Naturen forgieves ey nogen Ting gisr.
Den Gutter og Jenter frembragte;
Men Et er at aiftes, et Andet er det.
At giftes med Mre, og gifte sig ret»
Det ber du for alle Ting agte. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
